Til storbrand i Vejle
VAMDRUP: Natten til søndag blev mandskab og materiel fra TrekantBrand station Vamdrup kaldt som assistance brandvæsen til storbrand i Vejle.
Det var udbrudt en voldsom brand i varehuset Bilkas store lagerbygning, som er beliggende i den nordlige del af Vejle by.
Branden var voldsom, at Vejle Brandvæsen indsatte i alt 70 brandmænd (mk) mod flammehavet. Alligevel lykkedes det ikke at redde bygningen. Den udbrændte.
Derimod lykkedes det for brandfolkene stort set at holde ilden væk fra den store forretningsbygning, således at denne bygning kun blev brand- og sodskadet i meget begrænset omfang.
Først søndag formiddag ved 10.30-tiden var branden så meget under kontrol, at brandfolkene fra Vamdrup kunne frigøres og returnere tilbage til den lokale brandstation i Vamdrup.
Det betød dog ikke, at branden i Vejle helt var slukket. De lokale brandfolk fra Vejle Brandvæsen måtte efterslukkede hen hele søndag, og var igen være ved slangerne på brandstedet mandag. /sebro .