Boligbyggeri i Christiansfeld på dagsordenen for byrådsmøde
CHRISTIANSFELD: Så er sagen om kommunal godkendelse af 17 nye almene familie seniorboliger i Skovparken i Christiansfeld nået frem til endelig godkendelse på et møde i Kolding Byråd, tirsdag den 8. november.
Det er Kuben Management i Christiansfeld, som er arkitekt med mere på projektet, der
den 15. september 2022 på vegne af Tyrstrup Andelsboligforening af 1955 afdeling 18 som har fremsendt ansøgningen.
Årsagen til, at sagen endnu en gang havner på byrådets bord hænger sammen med, at projektet, siden det første gang var behandling, er steget fra 35.534.000 kroner 42.359.000 kroner. En stigning på 6.825.000 kroner. Og en sådan forhøjelse kræver ny godkendelse i byrådet, da byggeriet opføres med kommunal støtte og garantier.
Årsagen til forøgelsen af anskaffelsessummen er det betydelige kapacitets- og prispres, som opleves netop nu i bygge- og anlægsbranchen.
For at imødegå de generelle udfordringer, som boligorganisationerne står over for med stigende priser i byggeriet, har man fra regeringens side fulgt op med en ændring af støttebekendtgørelsen, således at det er gjort muligt at få godkendt anskaffelsessummer, som er op til 20 procent over maksimumsbeløbet, ligesom maksimumsbeløbet ekstraordinært reguleres med 5,5 procent for at tage højde for prisudviklingen siden årsskiftet. Og det betyder, at boligforeningen i Christiansfeld, trods prisstigningerne, alligevel kan gennemføre sit byggeri, som planlagt.
Det forventes derfor, at byrådet godkender den nye anskaffelsessum på mødet tirsdag den 8. november. /sebro