Kolding Sygehus står foran ny stor ny udvidelse
Den 28. november ventes pengene, at blive frigivet til et nyt familie område på Kolding Sygehus.
KOLDING/FÆLLES: Kolding Sygehus står foran en ny stor udvidelse. Nu skal der skal bygges et nyt familie område, inklusive ny fødeafdeling på Kolding Sygehus. Det handler om er projekt til samlet pris omkring 67 millioner kroner.
Regionsrådet ventes på sit møde 28. november at frigive pengene til byggeriet, der grænser op til Marielundskoven i Kolding. Pengene skal anvendes til samling af barselsafsnit, renovering og modernisering af fødeafsnit, herunder etablering af to nye fødestuer samt en ny tilbygning til neonatal området.
– De nuværende forhold er over 40 år gamle og aldeles utidssvarende. Der mangler plads. Der er dårlige toilet- og badeforhold. Personaleforholdene er små og nedslidte, fortæller det socialdemokratiske regionsrådsmedlem, Poul Erik Jensen (S) Vamdrup.
Det nye neonatal afsnit skal give mulighed for, at familien kan være samlet og alene på stuen. Også med plads til pårørende.
– Desuden er der behov for et fødeafsnit, hvor der er plads til stigende fødselstal og med fødestuer, der skaber rammerne for moderne fødemiljøer. Generelt er vi rigtig gode til at få børn i Trekantområdet og fødeafdelingen på Kolding Sygehus satte sidste år topscorerekord med 3.629 fødsler. Antallet blev kun i Region Syddanmark overgået af det større Odense Universitets Hospital (OUH) med 4.783 fødsler, fortæller Poul Erik Jensen.
Der kan tilføjes, på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg var der sidste år 1.817 fødsler og i Aabenraa 1.688 fødsler./ sebro