Fortæller om passion for roser  

CHRISTIANSFELD: Torsdag aften (16.02.23) fortæller Ernst Jensen om sin passion for roser, og deler samtidig ud af sin store viden på området.
Det sker i Seniorhuset på Skolevej 8 i Christiansfeld, og ved samme lejlighed  holder Haveselskabet Christiansfeld Kreds generalforsamling, som holdes i kaffepausen.

Ernst Jensen, der bor i Ribe, har levet et liv med roser, og få kan som ham få dem til at strutte af sundhed og velvære. Gennem en årrække har han videregivet sin erfaring til det danske rosenfolk i talrige artikler, og det er dem, han nu har i en bog.
Havekredsen melder samtidigt ud, at alle er velkomne til foredraget, der starter klokken 19. Der er frie entre og kredsen er vært for en kop kaffe. /sebro

 

Se også