Stor interesse for landsbyens historie
STEPPING: Forleden fik borgerne i landsbyen Stepping og andre interesserede mulighed for at høre og se noget om deres bys historie. Og det var der rigtigt mange, der benyttede sig af:
– Der kom flere end 70, og det var betydeligt flere, end vi havde regnet med. Men det er jo kun dejligt, lyder det fra formanden for Christiansfeld Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Nels Thorsgaard, som stod arrangementet:
Det blev holdt i Stepping forsamlingshus. Programmet bød først på velkomst ved Nels Thorsgaard. Han fortalte om arkivet i Christiansfeld og blandt andet om arbejdet med registrering af indkomne materiale:
Derefter var det arkivleder Jytte Ludvigsens tur til ordet. Hun fortalte om, hvordan man kunne bruge arkivet og arkibas:
– Men hvis der er nogen, der mener, at det de aflevere er personligt, kan arkivet klausulere det i et bestemt antal år efter aftale, den længste periode er 75 år. I denne periode kan det ikke ses af andre, men er alligevel gemt for eftertiden, lød det fra Jytte Ludvigsen.
I pausen blev der budt på kaffe.
Og tog August Juhlers, der er bosiddende i Stepping og aktiv på arkivet, deltagerne med på en spændende tur i ord og billeder gennem landsbyens historie. Et indslag mange havde set frem til.
August Juhler fortalte om Stepping og om bygninger i byen, om hvilke årstal de blev bygget, hvem der havde boet der, samt de mange forskellige erhverv, der gennem tiderne har været i Stepping.
Indlægget blev serveret levende krydret med godt humør gode historier i en fin blanding. Det fik fortjent stort bifald.
Arrangementet betegnes som både meget vellykket og underholdende.
Gerhard Hansen afsluttede. /seb