To indbrud på samme vej i Vamdrup
VAMDRUP: På blot inden for tre kvarter var der fredag indbrud to steder på Koldingvej i Vamdrup, skriver Kolding Netavis.
Det første indbrud skete mellem klokken 17.30 og 17.35, mens det andet foregik mellem klokken 17.39 og 18.15, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Politiet har ikke noget signalement af tyven. Derfor hører Sydøstjyllands Politi gerne fra eventuelle vidner.
Der blev stjålet et firmakort og et førerkort ved det ene indbrud, mens der ikke blev stjålet noget ved det andet indbrud. Politiet kan kontaktes på 114. /seb