Onsdagsmarked og hestevogn
Hver onsdag i juli kan børn (evt. sammen med en forældre) komme på gratis hestevognskørsel i Christiansfeld.
Det er Handelsstanden, der sponserer kørslen for at trække folk til onsdagsmarked på Prætoriustorvet bag hotellet alle onsdage i juli.
Her inviteres kræmmere og børn til at udstille. For voksne koster det kun 200 kr. for en standplads, og for børn er det helt gratis.
Interesserede kan kontakte gartner Hans Mailand, Anemonen.
Hestevognen tager passagerer op på p-pladsen ved Meny fra kl. 10-13 hver onsdag i juli måned.
Kræmmermarkedet på torvet er fra kl. 9-14.