Ny forskning om byens opståen præsenteret
Hvordan gik det til, at Christiansfeld opstod? Hvad skete der forud og lige omkring oprettelsen i 1773?
Det har en række forskere skrevet om i bogen ’En by på kongens mark’, som Aarhus Universitetsforlag netop har udgivet.
Bogen blev præsenteret den 10. august i Korsalen på Søstrehuset i Christiansfeld.
Museumsdirektør Rune Lundberg, Museum Kolding, og præsten i Brødremenigheden Jørgen Bøytler kom sammen med de to af forskerne med korte oplæg. I bogen er der bl.a. et kapitel skrevet af Kristian Grøn i samarbejde med Michael Nobel Hviid om Steppings særlige betydning for Brødremenighedens udbredelse i Danmark, og for at Christiansfeld netop blev anlagt i nærheden.
Vi vil senere anmelde bogen her i avisen.