Kasper Asgreen hyldes på rådhuset

03.08.21/23.45

KOLDING: På torsdag, den 5/8 klokken, klokken 15.30 modtages
Kolding-cykelrytteren Kasper Asgreen på Kolding Rådhus for at blive hyldet for sine store præstationer.

Ved modtagelsen deltager borgmester Jørn Pedersen, repræsentanter fra byrådet, Kolding Bicycle Club samt familie og venner.
Kasper Asgreen har i år præsteret på et meget højt internationalt niveau og har vundet store cykelløb som Flanderen Rundt og E3 Saxo Bank Classic.
Og kort før sommerferien genvandt Kasper Asgreen det danske mesterskab i enkeltstart, og var med helt fremme i årets Tour de France, hvor han opnåede en meget flot andenplads på 20. etape.
Nu er han vendt hjem fra Japan, hvor han har deltaget ved de Olympiske Lege i Tokyo i både linjeløb og enkeltstart. Ved sidstnævnte disciplin blev det til en syvende plads for den tempostærke koldingensiske cykelrytter. /bro

Se også