Kurt samler udklip om Hejls

Af Kirstine Høj

»Jeg elsker Hejls!«. Så kort kan det opsummeres, hvorfor Kurt Kristiansen fra Hejls siden 1958 har klippet og klistret avisudklip om sit hjemstavns-område ind i scrapbøger.

76-årige Kurt Kristiansen fra Hejls er pensionist, og hans altoverskyggende interesse er at samle avisklip fra sit elskede lokalområde. Han har samlet, siden han var 14 år i 1958, hvor Hejls Kirke skulle restaureres. 

Da fik han på hjernen, at han ikke ville konfirmeres i Hejls Kirke, hvis ikke hans far fik oliefyret fra kirken. Så det gik Kurt rundt og sagde til folk i byen. Oliefyret blev faderens ejendom, og Kurt blev konfirmeret i Hejls Kirke. Interessen for at samle var vakt og har holdt ved livet igennem. 

»Jeg ved ikke, hvordan jeg kom på den idé, at min far skulle have oliefyret,« siger Kurt. 

Kurts far havde en smedeforretning, og Kurt boede hos sin far til faderens død i 2001. Moren døde i 1990. Kurt har aldrig været gift og har ingen børn. Ét år var han væk fra Hejls; men så overmandede savnet til hjembyen ham, så han flyttede hjem til sine forældre. I dag bor Kurt alene i rækkehus i Hejls. 

Det meste af sit arbejdsliv har Kurt været på Epoke, der blandt andet forhandler sneplove og saltsprøjter. 24 år blev det til. Efter mildt vintervejr blev alle fyret, og efter et år som ledig var han tre år på Tresu, som forhandler kopimaskiner og lignende. Slutteligt gik Kurt på efterløn ovenpå en fyring efter seks år ved Vojens Tovværk. 

»Jeg tror, at jeg blev fyret, fordi jeg havde for mange sygedage. Jeg havde nemlig fået min første hofteoperation dengang,« siger Kurt. 

Ingen computer

Tommestokken må frem for at måle de forskellige størrelser ringbind, der i interviewets anledning ligger spredt ud på stuens kakkelbord. Samlingen består af 12 ringbind af 61 x 45 cm, 7-8 stykker af 34 x 24 cm og syv eksemplarer med målene 30 x 45 cm. Artiklerne er limet ind hulter til bulter. Derudover er der kirkebladene fra Hejls Kirke, som udkom hvert kvartal. 

»Jeg startede ud med den mindste størrelse ringbind, og så er jeg gået op i størrelse for at have mere plads,« siger Kurt. 

Computer er ikke noget for Kurt. Så han får ikke det med om lokalområdet, som kun er at finde på nettet. Han har en mobiltelefon, men kan knap nok finde ud af den:

»Jeg havde en smartphone, men jeg kunne ikke finde ud af den. Nu har jeg sådan en gammel en, der kun kan ringe og sms’e. Men jeg kan ikke finde ud af det med sms. Når jeg får en sms, tager jeg op til graveren for at få vist det, og så har jeg glemt det igen bagefter,« siger Kurt. 

Tre gange har Kurt udstillet sine mange bøger: En aften i 2013 i præstegården ved den tidligere lokale præst Poul Larsen under overskriften Kaffe med Kurt – inspireret af TV Syds program af samme navn. Der fik cirka 25 mennesker et kig i Kurts private lokalarkiv. 

Også under den nye præst har Kurt haft en udstilling. Et år til den én uge lange sommerfest i Hejls for cirka fem år siden var Kurts samling at finde i festteltet. Med til samlingen er også Kurts fotografier, som for eksempel er fra, da brugsen i Hejls i 2006 fik en benzintank. 

Yndlings-emnerne

Dengang Hejls’ fodboldhold spillede et års tid i Serie 4, samlede Kurt flittigt alle resultaterne i bøgerne. Andre emner, der altid er et udklip værd, er sportsgrenen krolf, som han selv går til; kirke, hvor han er begyndt at komme mere i sin pensionisttid; folk i området, som har været syge – og når de er døde, er dødsannoncerne og taksigelserne derefter blevet arkiveret. 

Mange portrætter af lokale er også blevet gemt gennem årene – såsom et portræt af den tidligere præst Poul Larsens søn. Et portræt, der særligt rørte Kurt, er det om Nicki Guldager Roerslev. 

Han boede i Kurts barndomshjem og døde i år som 35-årig af kræft. Han efterlod sig tre børn – og en kone, der i øvrigt gør rent hos Kurt.

Huse til salg fortjener en plads i bøgerne, ligesom gymnastikopvisninger, artikler om juletiden, det hedengangne HejlsNord Løbet og båltaler fra Sankt Hans.

»Nogle gange sidder jeg selv og kigger i bøgerne. Min lillebror i Kolding kigger også på dem. Han skældte mig engang ud over, at der ikke var datoer på udklippene, og det begyndte jeg så at skrive på,« siger Kurt.

Kurt kan lide det hele ved Hejls-området; at cykle en tur, udsigten ved vandet, at få en is ved Hejlsminde – alt det velkendte og trygge. Han hilser på de fleste af byens 418 indbyggere.

»Jeg skal ikke herfra, inden jeg skal bæres herfra,« siger Kurt om kærligheden til hjembyen. Og når den dag kommer, overgår hans omfattende samling til Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls.