Banditter på spil i Hejlsminde Forsamlingshus

Søndag d. 20. marts 2022 kl. 14.00, afholder Harmonika Banditterne forårs– og jubilæumskoncert i Hejlsminde Forsamlingshus.

Harmonika Banditterne, som blev stiftet i 2010, består af Hanne Nielsen (harmonika og sang), Connie Ellgaard (sang) og Aage Ellgaard (harmonika, savspil og sang). I anledning af denne koncert er bandet udvidet med Arne Andersen (harmonika) og Kaj-Aage Jensen (trommer).
Harmonika Banditterne tager ud og underholder på plejehjem, seniorklubber og til private fester. Programmet er altid tilpasset den aktuelle begivenhed med musik, sang og sjove viser.
Ved koncerten i Hejlsminde, som varer ca. 2 1/2 time inkl. kaffepause, vil der blive spillet svensk harmonika- musik, Peter Westh-viser, og melodier kendt fra Birthe Kjær, Kandis, John Mogensen og musik skrevet af orkestrets leder, Hanne Nielsen. Se annoncen side 2.

Læs de friske nyheder hver dag på Fællesavisen.dk
for Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup.

HAR DU EN NYHED?
Ring til webmaster, journalist Sv.E. Brodersen tlf. 2076 1253.