Poul Erik Jensen: -Skulderklap til Ambulance Syd
Men fortsat privat ambulancedrift i Trekantområdet - og dermed også i vores lokalområde
REGIONEN: Mandskabet i ambulanceselskabet Ambulance Syd – regionens eget ambulanceselskab – har fået et stort skulderklap. Står det til regionsrådets udvalg for præhospitalsudvalg, som ambulancerne sorteret under, skal de fortsat betjene langt de fleste borgere med ambulancehjælp i Region Syddanmark de næste mange år:
Det fortæller Poul Erik Jensen (S) Vamdrup, der er medlem af rådets sundhedsudvalg og præhospitalsudvalg:
– Samtidig vil borgerne i Trekantområdet fortsat blive betjent af et privat ambulanceselskab. Hidtil har det været Responce/Falck, der har haft opgaven. De får nu også mulighed for at byde ind på opgaven igen – sammen med andre private kvalitets krediterede selskaber, fortæller han videre.
Med løsningen forventer Poul Erik Jensen, at drøftelserne omkring af den fremtidige ambulancebetjening i regionen nu ender i fred og fordragelighed.
– I Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl om, at der er lagt op til en god løsning. Ikke mindst fordi den sikrer os alle sammen en god og hurtig hjælp, når der er behov for det. Og politisk er det en styrke, at et meget bredt flertal i regionsrådet ventes at stå bag løsningen. Blandt andet fordi der er et samspil mellem et offentligt og et privat selskab, lyder fra Poul Erik Jensen.
Sagen afgøres dog først endeligt på et kommende regionsrådsmøde. Men der forventes stor opbakning til løsningen.
Og netop i denne tid hjemtager regioner rundt om Danmark ambulancedriften under egne vinger fra det tidlige monopolfirma Falck. Det er således sket i Midtjylland, på Sjælland og seneste i Region Nordjylland. Og alle steder med løsningen i Region Sydmark som forbillede. /sebro.