40-års jubilæum i lægeklinikken i Lunderskov

Winnie Krakau Johnsen er noget ganske særligt. Hun er sekretær, madmor, blæksprutte, kollega, farmor, mormor – Ja, kært barn har mange navne.

Hun har den 1. februar 2023 arbejdet 40 år i lægeklinikken i Lunderskov. Hun er en trofast og højt værdsat medarbejder, som altid møder patienterne med et smil og stor hjælpsomhed.
Winnie bidrager med stor erfaring og lokalkendsab, et roligt gemyt, stor ordentlighed, godt humør og er en stor gevinst for både patienter og øvrige medarbejdere i lægehuset.

Winnie startede som kontorelev i lægehuset i Lunderskov i 1983 og har arbejdet for tre andre praktiserende læger indtil 2016, hvor de nuværende fire læger overtog lægehuset i Vestergade. Hun har altså gennem årene sagt goddag og farvel til mange – både chefer, kolleger og patienter.

For 5 år siden udtalte Winnie selv, at hun håber på at nå de 50 års ansættelse, og det er ingen hemmelighed, at kolleger og ikke mindst de fire læger ved Lægerne i Lunderskov håber på det samme.

Se også