Elever på fisketur i skoletiden
Tirsdag den 16. maj tog 7.a fra Christiansfeld Skole til Skibelund Naturskole på Stenderuphalvøen for at lære om livet i Lillebælt og fange hornfisk.
Kolding Naturskole udbyder nemlig i samarbejde med Kolding Sportsfiskerforening nogle arrangementer for skolerne i Kolding, hvor Lillebælt og hornfiskeri er omdrejningspunkt.
Arrangementet var fra kl. 9–14. Klassen blev delt i to grupper. Første gruppe fiskede hornfisk i to timer med Kolding sportsfiskerforening, og anden gruppe undersøgte biologien i det lave vand. Midt på dagen skiftede holdene.