Museum Kolding vil forny Staldgården
Torsdag den 22. februar kl. 17-19 løfter Museum Kolding sløret for en meget ambitiøs plan for et imponerende nyt kulturhistorisk museum på Staldgården i Kolding.
Staldgården – hvor Gestapo engang plagede de lokale modstandsfolk – skal være rammen om et nyt moderne museum for Koldings lokalhistorie og Sølvsamlingen, som nok er Danmarks fineste.
Og det vil Museum Kolding gerne invitere alle nysgerrige borgere indenfor til en snak om.
Museumsdirektør Rune Lundberg viser visionen og sætter ord på den samlede drøm.
Arkitekterne CF Møller præsenterer tegningerne for det ny Staldgården.
Anne Sophia Hermansen, bestyrelsesmedlem og kulturkommentator, er moderator for en paneldebat med blandt andre:
Martin Perregaard-Bitsch, Direktør Destination Trekantområdet, Rune Bjerno Nielsen, Partner C. F. Møller, Ole Martensen, byrådsmedlem og bestyrelsesmedlem i Museum Kolding, Rune Lundberg, direktør Museum Kolding og Steen Rosenvinge Lundbye, som er Kulturarvschef i Museum Kolding.
Hvis man vil med, kan man bestille en gratis billet på Museum Koldings hjemmeside.