Her skal motorcyklister have deres klubhus
Kolding Kommune har givet landzonetilladelse, til at motorcykelklubben MC Klatten flytter ind i stuehuset på Vonsildvej 186 mellem Christiansfeld og Vonsild.
Klubben har hidtil hørt til i Kolding by, men flytter nu ud på landet. Klubben er ikke en farlig rockerbande. Tværtimod modtager MC-Klatten tilskud fra kommunen og blev i 2008 kåret som ”Årets forening”.
Her mødes 80 mænd og kvinder i alderen 26-79 år. De har en fælles passion for motorcykler af alle typer og aldre. Om sommeren kører de ture rundt i landet og ind imellem også i udlandet. På ejendommen vil der primært foregå undervisning og blive fejlfundet, repareret og vedligeholdt motorcykler.
– Vi kører ikke med rygmærker og arbejder aktivt på at forbedre motorcyklisters image i den brede befolkning, oplyser klubben på www.mc-klatten.dk.
Der er klubaftener tirsdage og torsdage kl. 18-23, samt søndage kl. 13-18. Gæster er velkomne.
Henri.
