Sidste julemarked samlede næsten 3.000 besøgende
Flere tusinde mennesker flokkedes til julemarkedet i Lunderskov Hallen før coronaen.
Efter et vellykket marked udtalte den daværende halbestyrer, Henrik Bjerregaard dengang:
– Nu har vi holdt julemarked i hallen i næsten ti år, så selvfølgelig holder vi det igen næste år.
Men coronaen kom på tværs.
Lunderskov Handels-, Håndværker- og Industriforening har traditionelt stået for at arrangere julemarkedet i Lunderskovhallen.
Det er gratis at besøge markedet, og sidste gang, det blev arrangeret, besøgte mellem 2.500 og 3.000 markedet søndag fra klokken 10.30 til 15.30.
Traditionen er også, at Julemanden bliver hentet i hallen og bragt ned til Torvet af teamet bag Bevar Julen i Lunderskov klokken 15.30 sammen med en stor flok børn og voksne.
Og nu vil man gerne gentage succesen i Lunderskov den 26.11. fra kl. 10-16 for at skabe sammenhold og julestemning.