Damplokomotiv fra Lunderskov var på juletur
Damplokomotivet TJVJ 12 fra 1916, som normalt er i remisen på Lunderskov Station, var søndag på juletur fra Haderslev til Vojens.
Mange rejsende nød juleturen i det rolige tempo i de gamle trævogne fra 1898-1916, nogle med træsæder på 3. klasse, andre som fællesklasse med læderbetrukne sæder.
Og røgen og dampen kunne lugtes helt ind i kupeerne.