Succesrigt Lunderskov firma holder åbent hus

Direktør Bjarke Wolmar startede virksomheden ”Investering og Studiebolig” i 2015.

Torsdag den 8. februar kl. 17-21 kan man kigge nærmere på virksomheden Investering og Studiebolig/Feriebolig, som holder åbent hus.

Bjarke Wolmar stiftede Investering og Studiebolig tilbage i 2015. Investering og Studiebolig har nu mere end 300 studieboliger i København, Århus og Odense.

Virksomheden har desuden mere end 45 ferieboliger i hele Europa, og endeligt er der afdelingen Investering og Seniorbolig, som netop har fået godkendt seniorboliger i Hillerød.

Virksomheden har samlet set 25 medarbejdere inklusive områdeansvarlige i hele Europa.

Kendte i bestyrelsen

Bestyrelsen består af tidligere chefredaktør for Børsen Leif Beck Fallesen, forfatter og journalist Line Baun Danielsen, tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen og tidligere bankdirektør Peder Kjølhede.

– Flertallet af vores aktionærer og kunder bor i hovedstaden, og vi har levet relativt anonymt lokalt i Lunderskov, men vi åbner nu dørene, så man kan møde os og se lokalerne på Frederiksberggade 6.
Vi har 16 arbejdspladser til rådighed og en række mødelokaler, fortæller direktør Bjarke Wolmar.

Arrangementet afholdes i samarbejde med West Station Galleri, som holder en imponerende udstilling med 20 spanske kunstnere, hvor de 5 vil være tilstede på dagen. Udstillingen kan ses i samme tidsrum.

Der serveres pizza og rødvin på Frederiksberggade 6, så man kan kombinere det med lidt let aftensmad. Man kan tilmeldes på www.investeringogstudiebolig.dk, oplyser Wolmar.

Se også