Træer i Nørregade og Lindegade blev friseret

Så kom tiden, da lindetræerne i de to gader igen skulle beskæres efter en metode, der historisk har været brugt ikke blot i Christiansfeld, men også på Brødremenighedens kirkegård nede i Herrenhut.

Træerne bliver klippet i kegleform – spidse foroven, så de ikke fylder så meget i gadebilledet og giver bedre udsyn ud af byen.

Igen i år foregik arbejdet under knap så behagelige vejrforhold, og man skal helst ikke lide af højdeskræk.
Ud ad mit stuevindue på 1. sal fik jeg taget fotos af Kenneth Dypping i gang med at styne, mens kollegaen Nikolai Mousting nede på gaden samlede de afklippede kvister op.

Se også