Ikke blot gæster, men sponsorer for kunstværk
I vores omtale af den skulptur, som skal opsættes i anledning af 150 året for Lunderskov Stationsbygning, havde lederen af kunstgalleriet desværre ved en fejl fremsendt et billede af nogle gæster i stedet for sponsorerne.
Vi trykte troskyldigt billedet. Men æres dem, der æres bør.
Så her bringer vil billed-et af sponsorerne og den spanske kunstner, Patricia Cancelo.
Hun samarbejder med den lokale metalvirksomhed BSB Industry om at producere skulpturen, der er 2,5 x 3 meter i corten stål.
Patricia Cancelo har ladet sig inspirere af de bevægelser, der foregår omkring stationen af fugle, vind, mennesker og togtrafikken.
– Hun sad helt bogstaveligt i sin gyngestol og betragtede togene fra stationens pakhus, hvor hun arbejdede og så de forbi- passerende, observerede togene og fuglene, mens hun udviklede skulpturen “Lunderskov Univers”, fortæller galleriejer Dennis Marzec.
Skulpturen bliver placeret på stationspladsen, hvor den er med til at fortælle historien om jernbanen, livet omkring stationsbygningen, siger Marzec.
Skulpturen vil stå klar om ca. 2-3 uger.