Falck fik kun ambulance- kørslen i Trekantområdet
Som tidligere omtalt her i Fællesavisen har Falck vundet udbuddet om ambulancekørsel i Trekantområdet. Og nu er de 14 dage gået, hvor juridiske forhindringer kunne dukke op. Men det skete ikke.
Den nye kontrakt, som netop er blevet underskrevet mellem Region Syddanmark og Falck, betyder, at Falck nu helt officielt har vundet udbuddet af ambulancekørslen i Trekantområdet.
Det var det eneste område, der var udbudt af regionen. Region Syddanmarks eget ambulanceselskab vil fortsat drive ambulancekørslen i de resterende områder i hele Syddanmark regionen.
Den nye kontrakt betyder, at Falcks stationer i Kolding, Vejle og Fredericia vil flytte tættere på motorvejen for at gøre responstiderne kortere.