Penge til udvidelse af samkørselspladser

Karina Lorentzen, Kolding.

Der er godt nyt til bilister, der kører sammen og bruger afkørsel 62 ved Kolding.

Folketinget har netop afsat midler fra puljen til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by, og pengene skal gå til, at to samkørselspladser ved E45 ved Kolding bliver udvidet.

– De her pladser bliver brugt så meget, at der mangler pladser. Derfor er det godt for klimaet, hvis vi kan udvide dem. Jo færre biler, der er på vejene, jo mindre belaster vi klimaet, og det siger sig selv, at hvis man kan køre sammen, så er det en god ide. Så det er jeg tilfreds med, at vi nu kan give bedre rammer for, siger Karina Lorentzen, Kolding, som sidder i landdistriktudvalget.

De to samkørselspladser udvides med cirka 2.500 kvadratmeter, hvilket vil give plads til yderligere 40-60 personbiler – og det er en fordobling i forhold til i dag. Projektet koster omtrent 11 millioner kroner. Projektet blev oprindeligt pillet ud af motorvejsudvidelsen, men har nu fået liv via en anden kasse.

Se også