Børn i klemme, når kommunen vil inkludere og spare

En del børn mistrives i de kommunale folkeskoler, ligesom Daniellas søn Noah gjorde på Marielundskolen i Kolding. Da Noah kom i specialskole i Taps gik det langt bedre. Han blev glad igen.

Men til sommer er det slut. For skolen må lukke på grund af for få henviste elever i det nye skoleår.
De private specialskoler er helt afhængige af, at kommunerne visiterer og henviser elever til dem.
Og i kommunerne forsøger man at ”inkludere” flest mulige elever i de almindelige folkeskole-klasser – selvom det kan går ud over børnenes trivsel.

Kommunen kan spare ca. 150.000 kr. pr. elev, der fastholdes i folkeskolen.

Og hvis kommunen endelig bliver tvunget til at anbringe et barn i specialskole, så er der en tendens til, at kommunen bruger sine egne specialskoler.

Når specialskolerne ofte har større succes med at få børn til at trives, skyldes det bl.a., at de har mindre klasser med 8-10 elever og derfor kan give større opmærksomhed til det enkelte barn og dets behov.

Daniella Farrugia kæmper, for at hendes egen søn Noah på 9 år og de andre børn kan fortsætte på Natur- og Helhedsskolen i Taps, som ellers har udsigt til lukning til sommer pr. 30.06.25.

– Skolelederen er nødt til at lukke et yderst velfungerende specialtilbud, hvor vores børn trives og har det godt, fordi Kolding Kommune ikke visiterer børn til skoletilbuddet på grund af den økonomiske model, forklarer Daniella.

Mindst 10 elever

Helhedsskolen og andre skoler er lovmæssigt underlagt et krav om minimum 10 elever, men dette kan ikke opretholdes pga. manglende tilgang til denne specialskole – og dermed er skolelederen tvunget til at lukke til sommer.

Når specialskolerne er truet, skyldes det, at kommunerne har et økonomisk incitament til at fastholde eleverne i folkeskolen – selvom børnene mistrives.

Kommunerne skal nemlig selv betale for de elever, der skal gå i specialskole.

Trivsel eller økonomi?

– Denne struktur gør, at den almene folkeskole tilskyndes til at holde længere på de udfordrede elever, selvom de mistrives, fordi det koster kommunen penge af egen “pulje til den almene skole”, hvis de skal have visiteret et barn til special-tilbud, forklarer Daniella.

Hun mener også, det vil få konsekvenser for de børn, der allerede går i folkeskolen, når de udfordrede børn skal ”inkluderes”.

Svært ved at trives

– Det er ikke lykkedes at få børnene til at trives i andre specialtilbud i kommunen, og derfor er de endt på denne skole, hvor det endelig er lykkedes at få disse børn i trivsel fra stærk mistrivsel, fortæller Daniella Farrugia.

– Det er et tilbud, som er enormt vigtigt for flere svært udfordrede børn. Og reglerne kommer til at ramme alle specialskolerne, én efter én, advarer hun.

– Vi ønsker at skabe fokus og dialog omkring denne encitament-struktur, siger Daniella, som har sendt et åbent brev til politikerne i byrådet og startet en underskrifts-indsamling.Hun har også givet et interview til Politikens specialmagasin ”Skolemonitor”.

– Vi skal vise børnene, at der er plads til dem i den verden, de er født ind i, og at vi ikke svigter dem – eller børnene i det almene skole tilbud, tilføjer Noahs mor.