Brand i VBIs busser

Der var brand i busserne i Hammelev. Vejstrup Bus Import har en lignende oplagringsplads for udrangerede busser i udkanten af Christiansfeld. Foto: Falck i Vojens.

En formentlig påsat brand ødelagde onsdag i sidste uge adskillige gamle busser på Vejstrup Bus Imports oplagringsplads ved Hammelev.

Det tog brandvæsnet en time at nedkæmpe branden og hindre den i at brede sig.

Branden var efter al sandsynlighed påsat, da alle busser har stået så længe, at der ikke er strøm på batteriet. Branden kan derfor ikke skyldes en elektrisk kortslutning.

Vejstrup Bus Import har hovedsæde på Kongensgade i Christiansfeld.

Dan Pedersen, som er medindehaver af VBI, oplyser, at 6-7 busser er udbrændt eller skadet af branden.
Der er opstaldet over 100 busser i Hammelev og et lignende antal udenfor Christiansfeld.

Se også