Flytter placering af kunstværk på grund uoverensstemmelse
Forpladsen ved Multihuset i Lunderskov som skal optimeredes og samtidig give plads til skulpturen “Lunderskov Universe”
LUNDERSKOV: Det var ellers meningen, at en skulptur, kaldet “Lunderskov Universe” skulle placeres på pladsen ved byens banegård. Men sådan bliver det ikke.
Patricia Cancelo har over for kommunen udtrykt ønske om, at i stedet for placeringen af skulpturen ved banegården, vil han donere værket til byen, som en del af en planlagt forskønnelse af pladsen foran det nuværende bibliotek i Multihuset. Og sådan bliver det, har udvalget Plan og Teknik bestemt.
Kunstneren Patricia Cancelo står bag en række dekorative gavlmalerier, som er med til at give Lunderskov et helt specielt flot præg.
Vedrørende pladsen ved Multihuet er næste step, at der skal udarbejdes en total skitsering af indretningen af pladsen, hvor skulpturen skal indtænkes.
I forbindelse med planen, er der fremsat en del ønsker og initiativer. Nævnes kan en interaktiv legeplads, et madpakkehus, fliser omkring et bestående springvand og p-pladser til hjemmeplejens biler, og som så nævnt nu også placeringen skulpturen ”Lunderskov Universe”.
Lunderskov Lokalråd har afsat 320.000 kroner fra den kommunale Centerby-pulje til projektet, ligesom der er afsat 40.000 kroner kommunale kroner til flisebelægning.
Optimeringen af forpladsen ved Multihuset skal sammenhængende ses som et led i en igangværende udbygning af naboen, Lunderskov Hallen. /seb