Veterankøretøjer i Harte

Veteranudstilling og kræmmermarked den 9. og 10. august på Landbomuseet.

Forhenværende skoledirektør i Kolding Kommune Ib Hansen holder åbningstalen lørdag kl. 11.

Landbomuseet byder velkommen til den store og stemningsfyldte veteranudstilling, hvor samlere strømmer til fra nær og fjern med deres fine traktorer, motorcykler, knallerter, biler, osv.

Udover udstillingen og den helt specielle stemning er der i haven gamle lege og stigegolf, som kan anvendes af både voksne og børn.

Flere kræmmere stiller boder op på hele gårdspladsen. Der bliver også mulighed for at gøre en god handel.

– Museets egen bod holder åbent begge dage, hvor der sælges marmelade, syltetøj, hæklede og hjemmestrikkede ting, derudover kan man købe is, popcorn, vand, øl og en kop kaffe.

Landbomuseet her en unik samling fra landbrug, husholdning og alle de erhverv, som var tilknyttet landbruget i gamle dage, da de fleste landbrug var mindre familiebrug.

Det koster 50 kr. at besøge museet. Børn under 12 år kommer gratis ind.
Café Stalden er åben hele weekenden, og her kan man købe både pølser, frikadeller, kold kartoffelsalat og drikkevarer.

Weekenden byder også på god aktivitet i smedjen, hvor man under kyndig vejledning kan prøve at slå på det glohede jern med en hammer og fx producere sit eget lille hjerte, en pløk eller lign.
Legebordene med mange forskellige traktormodeller samt landbrugsmaskiner er også en god aktivitet for børnene.
Den officielle åbningstale holdes i år af fhv. skoledirektør i Kolding Kommune Ib Hansen. Det sker lørdag den 9. august kl. 11.00.
Landbomuseet ligger på Brødsgårdsvej 52 i Harte, nord for Kolding.
Henri.

Se også