Myterne om Christina Friderica og hendes utro ægtemand

Christinero har gennem årene været et yndet udflugtsmål for mange mennesker, og det vi tidligere oplevede som en skov med snoede stier og et par overraskelsesmomenter i form af bygninger og små søer, der pludselig dukkede op, er nu bragt tilbage til, hvad det var ved grundlæggelsen sidst i 1700-tallet, nemlig en romantisk have.

Der er meget få bevarede romantiske haver i Danmark. Sanderumgård på Fyn, Kamma Rahbecks have på Frederiksberg, Louiselund på Møn, for nu at nævne nogle eksempler

Hvem var hun?

Hovedpersonen på Favrvrågård blev født i Tønder 1741 og døbtes ifølge kirkebogen ved Tønder Kirke Christina Friderica von Holstein. (Altså uden e i Friederica, som vi hidtil har skrevet.)

Hun fik en klassisk adelig opdragelse på en klosterskole i Mecklenborg, hvor hun fik lagt et solidt grundlag for den kristendom, hun var opdraget i hjemmefra, men også for god indsigt i den verdslige verden: Hun var dygtig til tysk og fransk – både skriftligt og mundtligt, og hun kunne begå sig på dansk, der jo ikke var et sprog, de adelige gjorde så meget ud af i 1700-tallet. Hun fulgte livligt med i bevægelser i samfundet inden for videnskab, kunst og litteratur. Hun læste meget, især i sin elskede bibel, der var fyldt med understregninger, og så elskede hun ligeværdige samtaler med dannede mænd.

Gift med sin fætter

Hun blev som 21-årig gift med sin jævnaldrende fætter, Christian Friederich von Holstein, født i Slesvig. Begges mødre var søstre af Ahlefeldt-slægten, og fædrene var brødre, så de to unge var dobbelt fætter – kusine.

Om det skulle være årsag til deres barnløshed får stå hen i det uvisse.
Christian Friederich studerede jura på forskellige universiteter i Europa.

Som 25-årig blev han kong Christian Vll’s kammerherre; en betroet stilling, hvor han fungerede som opvartende tjener og som ledsager for kongen, og Christina Friderica fulgte sin mand og blev således benævnt kammerherreinde.

Christian Friederich tildeltes i sine få år ved hoffet flere ordener, bl.a. elefant-ordenen.
Hans far, Carl von Holstein, blev beskrevet som en ”god og elsket mand,” så der var i sagens natur store forventninger til den unge Christian Friederich.

Kamp ved hoffet

Christian VII’s følsomme sind fik et knæk, da han blev konge, og han fik sin personlige læge, Struensee, der jo ikke nøjedes med at være læge, men endte ud i at være den styrende i landet og dronningens elsker.
Og det skulle straffes: Struensee blev henrettet d. 28. 4. 1772.

At ægteparret von Holstein blev smidt ud af København samtidig med Struensees fald må anses for en mulighed.

Vi ved ikke, hvor ægteparret von Holstein var henne i årene 1772-77; men i 1777 køber de Favr-vrågård.
Christina Friderica, der kendte til Brødremenigheden fra barneårene i Tønder og fra sine unge år i København, ville gerne slå sig ned tæt på den spæde kristne idealby, Christiansfeld.

Christian Friederich fulgte med. Måske så han muligheder for som adelig jordbesidder at fortsætte det liv, han som kammerherre havde haft ved kongens hof med store jagter efterfulgt af store middage og kortspil.

Hvad sker der dog?

Når vi i dag oplever forskel på land og by – København og Jylland, ja, så oplevedes forskellen markant større i 1700-tallet. Så når kammerherren har slået sig ned på Favrvrågård med rideheste og jagthunde – et setup, som han kendte fra parforcejagter sammen med kongen – har folk undret sig, alt mens de knoklede på de omkringliggende marker: Hvad sker der dog på Favrvrågårds jorder? Mænd i underligt tøj på heste, der langtfra ligner bondens arbejdsheste. Og hundene ligner ikke gårdhunden derhjemme. Og snakken er gået…

Kilderne

Der er ikke megen dokumenteret viden, vi har om Christina Friderica: Vi har hendes meget detaljerede testamente, der grundigt understreger hendes næstekærlighed og velgørenhed.

Vi har også pastor Forchhammers noget floromvundne begravelsestale ved Christina Fridericas begravelse, og så fortæller søjlen ved hendes grav også om hendes menneskelige kvalifikationer.

Brydes beretning

Men så har vi degn Hansens beretning om sit møde med den 90-årige Christian Bryde i 1884 (Kan læses i Tyrstrupbogen af Hans Krog, Erindringer fra Favervraagaard).

De to sidder og snakker på en bænk ved Christina Fridericas grav, og Christian Bryde fortæller om sine unge år på Favrvrågård, hvor han var ansat. Erindringsbilleder 72 år tilbage i tiden, videregivet gennem degn Hansens pen.

Christina Fridericas fortræffeligheder understreges i beretningen, og hendes mand beskrives som havende dyre vaner med jagtselskaber og besøg i hovedstaden, hvor hans heste fik sølvsko på for at understrege hans fornemhed.

Han beskrives som en, der havde ringe forstand på finanser, ja, han snød sågar sin hustru i kortspil for at vinde kontanter; men han beskrives ikke som noget slet menneske.

Kunstneriske friheder

Anderledes ser beskrivelsen af Christian Friederich ud i Dagmar Classen Schmidts bog Skyggen fra Favraagaard fra 1904.

Bogen indeholder bl.a. et kapitel Fruen til Favraahof, hvor forfatteren har taget sig kunstneriske friheder: Hun har tydeligvis læst Christian Brydes beretning og har digtet videre derpå, så fortællingen ender ud i at være skønlitterær, altså tæt på opdigtet.

I Fruen fra Favraahof beskrives Christian Friederich som beregnende, ondskabsfuld og hensynsløs. Ja, han skulle endda have gjort sin hustrus kammerpige gravid og have dræbt sin skriver, kammerpigens kæreste.
Og det er nok med den bog, at de myter, vi i dag fortæller om ægteparret von Holstein, er opstået.

Fra storby til landet

Ægteparrets eftermæler er således vidt forskellige.

At bosætte sig i Christiansfeld tyder på at have været svært for Christian Friederich.

For adelsdamen Christina Friderica har kunnet leve adelens dyder ud: Hun tog sig af hjemmet, som hun indrettede ud fra tidens trend, og hun fulgte med i samtidens litteratur og videnskabelige beretninger. Hun læste meget og tog sig af gæster, som hun beværtede og konverserede.

Og så var hun socialt bevidst: Hjalp den, der trængte, omend hun også følte sig udnyttet nu og da, og så efterlod hun sig en arv, som hun til mindste detalje fik nedskrevet i sit testamente i god tid før din død i 1812.
Her betænkte hun i rigt mål sine ansatte på gården, sine venner, Brødremenigheden og socialt udsatte i samfundet.

Vi har stadig Christina Friderica Stiftelsen ved Tyrstrup Kirke, indrettet som fattighus i 1824, og det tidligere Haderslev Amtssygehus bygget 1839.

Og helt op i det 21. århundrede drypper hendes arv:

Hendes to sygelegater ophæves i hhv. 2011 og 2015.

Førstnævnte udløste 110.000,- til distriktspsykiatrien i Haderslev, og det andet legat udløste den nette sum af 465.000,- der i 2015 bidrog til anlæggelse af en sundhedssti ved Kolding Sygehus.

Tilbage står et tydeligt billede af Christina Friderica som en meget stærk, intelligent og socialt bevidst kvinde, som vi stadig mindes, bl.a. ved den årlige kransenedlæggelse 17. juni på hendes grav.

Af Else-Marie Hjort
Guide i Christiansfeld og Christinero for
Museum Kolding.