Kolding Byråd sikrer
renovering af
Vamdrups vartegn

Af Svend Erik Brodersen (seb)
journalist (DjF)

Freddy Christensen ved rundkørslen med kunstværket Spiren i Vamdrups bymidte, som kæmper for at få renoveret. (Foto: sebro-press)

VAMDRUP: Rundkørslen i bymidten i Vamdrup med kunstværket Spiren er byens vartegn.  Da Kolding Byråd forleden godkendte det kommunale budget for 2026, så godkendte rådet også på initiativ fra Venstre et notat, som sikrer afsætning af midler i 2027 til renovering af den nu nedslidte rundkørsel. Notatet pålægger nemlig kommunens forvaltning til at indarbejde kommunale midler til renoveringen i budgettet 2027.

Men allerede nu har byrådet besluttet, at der skal tages midler ud af det beløb på 16,9 million kroner fra projektet ”Frie Bymidter” til udarbejdelsen af en designplan for renoveringen rundkørslen, inklusive belægningen rundt om den. Og det vil den gruppe, der lokalt arbejder med projektet ”Frie Bymidter”, få besked om.
Freddy Christensen, der repræsenterer Venstre i byrådet, fortæller videre, at han vil satse på at anlæggelsen af en ny belægning kan ske i tæt samarbejde med Vamdrup Fjernvarme, som nu opererer i området og med Blue Kolding, som formentligt også skal ind over området med opgravninger i forbindelse med den kommende kloakseparering i byen:
– Jeg håber, at det hele ender op i, at vi i Vamdrup får en smuk bymidte, hvor Kinotorvet kommer via Østergade til at hænge sammen med torvet og den kommende renoverede rundkørsel som en flot enhed, lyder det fra Freddy Christensen, som åbenbart er tilfreds med den foreløbige udvikling i sagen om, at få byens rundkørsel med omgivelser renoveret.
Vamdrup er, som tidligere omtalt en af de kommuner i landet, som er udpeget til deltagelse i lands projektet ”Frie Bymidter”, og det betyder, at der samlet står 16,9 millioner til rådighed til forskønnelse af bymidten i Vamdrup. Heraf yder staten 9,4 millioner kroner og kommunen bidrager med 4,5 millioner kroner, der tages fra centerbypuljen. De resterende 3.0 millioner sikrede Freddy Christensen sig allerede i 2022-budgettet. Penge som er overført, og derfor fortsat står til rådighed for projektet i Vamdrup.

Den lokale gruppe i Vamdrup, som arbejder med projektet ”Frie Bymidter” består af repræsenter fra byens foreningsliv. Her kan nævnes fra Vamdrup Byforum, Vamdrup Kino og Vamdrup Handel & Erhverv med en repræsentant fra Kolding Kommune som overstyrmand. /seb

Billedtekst: Freddy Christensen ved rundkørslen med kunstværket Spiren i Vamdrups bymidte, som kæmper for at få renoveret. (Foto: sebro-press)

Se også