Usædvanligt politisk protest mod udskældt højspændingsledning

KOLDING: Protesterne vokser mod en ny planlagt højspændingsledning, som skal trækkes ned gennem naturskønne områder i vores lokalområde.
Og nu senest er der dukket et ret usædvanligt politisk makkerpar op, som nu retter en fælles henvendelse til det statslige selskab Energinet, der i øjeblikket har forslag til den udskældte linjeføring ude i offentlig høring.
Det er SF og Venstre i Kolding Byråd, som ellers ikke er enige om ret meget, der i et fælles høringssvar til det statslige energiselskab kritiserer den udmeldte linjeføring for den nye højspændingsledning gennem Kolding Kommune.
De peger på, at linjeføringen både vil ramme nogle af kommunens vigtigste naturområder og stå i vejen for fremtidig byudvikling.
Her i lokalområdet rammer den nye højspændingsledning blandt andet tæt ved landsbyen Fovslet, og det skaber bekymringer blandt beboerne.
I sagen foreslås, det Energinet i stedet for at overveje en linjeføring af ledningen langs med den planlagte Hærvejsmotorvej fra Billund til Haderslev og som kommer til at vest for Lunderskov og Vamdrup. / seb