Paul Schmolke vendte tilbage til rødderne
Efter mange år med handel i udlandet og sidst en boghandel på Sjælland er bagerens søn vendt tilbage til Christiansfeld, hvor han blev født. Og han er nu forstander for Brødremenigheden.
Paul Schmolke blev født i Brødrehusets Bageri den 15. november 1945. Han kan således fejre sin 80-års fødselsdag på lørdag.
Hvis man ikke lige vidste det, skulle man ikke tro, at han allerede havde nået den alder. For Paul er frisk i toppen og går hurtigt omkring i sin barndomsby, selv om han er lammet i den højre side af kroppen.
– Jeg faldt ned fra en trappe, da jeg var 2½ år og blev delvist lammet, forklarer Paul. Det var dog ikke så længe, han fik lov at bo i det gamle brødrehus i Lindegade.
– Mine forældre blev skilt, da jeg var knap fem år. De to ældste søskende, Godtfred og Kate, blev hos min far, mens jeg og min søster Else Marie flyttede med mor til Kolding.
Men min mor døde allerede som 51-årig i 1964, og så kom vi tilbage til min far i Christiansfeld.
Rejste 250 dage årligt
Trods sit handikap var Paul fast besluttet på at arbejde fremfor at komme på revalidering og pension.
Han tog højere handelseksamen i 1966 og kom i lære hos Peter Justesen & Co i København. Herefter blev han fastansat og afdelingsleder for handlen i Europa. Han endte som eksportchef efter 24½ år i samme firma.
– Til at begynde med rejste jeg 100 dage om året, og efterhånden blev det til 250 dage om året.
Moskva
– Virksomheden beskæftigede sig med toldfri handel. Jeg skaffede toldfrie varer til de udsendte diplomater og korrespondenter i bl.a. Moskva.
Det var lige fra rent drikkevand til møbler, men også elektronik. For eksempel skaffede vi videobåndoptagere til dem, og jeg havde en reparatør med, som kunne ordne deres udstyr.
Jeg lærte bl.a. Samuel Rachlin og Leif Davidsen at kende og blev venner med dem.
Vi leverede ofte varerne fra dør til dør, i stedet for at de skulle afhente dem hos os. Og myndighederne holdt naturligvis meget nøje øje med mig. Jeg vidste også, at min sekretær – som ellers var meget loyal overfor mig – jo skulle rapportere til myndighederne, fortæller Paul.
Mistænksomhed
Paul var i Rusland under Leonid Brezjnevs periode, hvor der var koldkrig og stor mistænksomhed overfor både udlændinge og egne borgere. Sovjet oprustede militært for at overgå Vesten, og befolkningen led af fattigdom og mangel på varer. Derfor var der stort behov for at skaffe toldfrie varer til udlændinge, som havde diplomatstatus.
Paul oplevede også de dramatiske dage, da Moskvas borgmester Jeltsin stod i spidsen for et oprør, og man så ham træde op på en fjendtlig tanks. Der blev skudt imod parlamentsbygningen. Men det endte godt med, at Berlinmuren faldt.
Over til konkurrenten
– Efter 24½ år hos Justesen var jeg i 40’erne og fik lyst til at prøve noget nyt. Jeg blev sælger hos Vordingborg Køkkenet i tre år. Jeg solgte mange køkkener i Tyskland.
Så søgte jeg igen mit gamle firma. Men de ville dog kun ansætte mig til den gamle løn, så jeg gik over til konkurrenten Ostermann Pedersen. Desværre blev dette firma overtaget af Justesen, og så røg jeg ud efter kun ½ år.
Jeg fik nu arbejde hos det svejtsiske firma Weitnauer i Basel. Da jeg søgte, sendte de straks en flybillet, og jeg blev ansat til at oprette en afdeling i Moskva, hvor vi havde et toldfrit lager for 30 mio. kr.
Der var jo omkring 5.000 diplomater i Moskva på det tidspunkt. Vi havde 12 russiske ansatte. Tidligere boede jeg på de store Intourist hoteller, som udlændinge skulle bo på, men nu fik jeg en lejlighed og havde en udenlandsk bil. Det betød så også, at nogen jagede en dolk i dækket…
Forfulgt af banditter
– Var du ellers ude for farlige situationer?
– Egentlig ikke, men der var da et par gange, hvor jeg kom i knibe. Jeg kunne ikke risikere at bruge Metroen, så jeg kørte i bil. Engang var nogle kriminelle efter mig, da de så, at min bil havde diplomatplader. Jeg flygtede fra dem i den midterste vejbane, som var beregnet til ambulancer og til betydningsfulde medlemmer af kommunistpartiet.
Så jeg blev jo stoppet af politiet, og jeg kunne ikke russisk. Men de var ligeglade med, hvad jeg prøvede at forklare.
I stedet var jeg nødt til at tage taxier, men det var heller ikke nemt at få dem til at køre de rigtige steder hen i stedet for at tage mig på en større rundtur, husker Paul.
Efter ni år blev han istedet ansat med toldfri færgehandel i Rostock i fire år, men da forretningen blev nedlagt flyttede han hjem og købte en boghandel i Præstø. Senere solgte han den, men fortsatte som ansat i fem år.
Undervejs har Paul været gift tre gange.
Hjem igen
– I 2023 var jeg med min søster Kate og familien ude at se ”Sort Sol”. Jeg fik lyst til at flytte ”hjem” til familien. Kate opfordrede mig til at søge hendes job som forstander, og det gjorde jeg så. Den 1. december 2023 blev jeg ansat.
– Hvad laver en forstander i Brødremenigheden?
– Man er administrator for bygninger, de 120 lejemål, renovering, det praktiske ved de kirkelige tjenester og meget mere. Det betyder også kontakt til Museum Kolding og UNESCO. Så det er meget interessant. Og jeg nyder at snakke med folk og gå rundt i byen igen, slutter Paul Schmolke.
Han fejrer sin 80-års dag med familie og nære venner på hotellet, samt en brunch i Duetten for andre venner og bekendte.
