Ny kystsikringsplan er gode nyheder for Hejlsminde og lokale stormflodsramte kyster

– Det er perfekt timing, siger Peter Kjær-Jepsen fra Hejlsminde Stormflodsforening om regeringens udspil om 14,9 mia. kr. til kystsikring.

Formanden Peter Kjær-Jepsen

– Det er perfekt timing for vores projekt i Hejlsminde, siger Peter Kjær-Jepsen fra Hejlsminde Stormflodsforening om regeringens ”Nationale plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II”.

Regeringen vil nemlig bruge 14,9 milliarder kroner på at kystsikre de danske kyster.
Og netop i Hejlsminde har borgerforeningen og stormflodsforeningen været hurtigt i gang med en plan, der skal sikre de henved 95 pct. af husene, som vil blive berørt af en ny stormflod, som den stormflod der 20.-21. oktober 2023 ramte Hejlsminde og mange andre kystområder.
Vandstanden nåede her ca. 2,15 meter over normalt vande og var ledsaget af kraftig østenvind. Stormen medførte omfattende skader på både ejendomme og infrastruktur, og et betydeligt oprydningsarbejde var nødvendigt her og ved de andre østvendte kyster.

Skitser til en løsning
Peter Kjær-Jepsen, der selv bor på Hejlsmindebakken, udarbejdede foreløbige skitser og beregninger, så der var noget at drøfte på et borgermøde, hvor ca. 100 mødte op.
Det foreløbige projekt fik Kystdirektoratets §2-godkendelse som et projekt, der bør fremmes.
Herefter arbejdede stormflodsforeningen videre på projektet, og kommunen sendte derefter det foreløbige projekt ien høring, der netop er afsluttet. Resultatet foreligger i skrivende stund ikke offentligt.
Næste skridt bliver, at byrådet i Kolding Kommune skal tage stilling til, om det er et projekt, kommunen vil gå ind i.
Projektet kan godt løbe op i 50 millioner kr., så mange har hidtil anset det for urealistisk.
– Ser det mere realistisk ud nu med regeringens kystsikringsplan?
– Ja, det er absolut realistisk, og det vil ske. Men jeg hæfter mig ved, at man desværre først lægger op til at investere milliarderne fra år 2029-40.
Men det er godt nyt, at der nu kommer en plan.
Og hvis byrådet beslutter, at det skal være et fælles kommunalt projekt, så skal der tilknyttes et rådgivende ingeniørfirma, og der skal arbejdes med mange instanser, før vi kan bygge diget, forklarer Peter Kjær-Jepsen.

Hvad med udsigten
Det dige, der er foreslået, er 1,4 km langt og skal være op til 2,5 meter højt de laveste steder.
– Vil det ikke gå ud over udsigten?
– Jo, det vil det for nogle. Men der skal jo også være noget at nyde udsigten fra. Og hvis der kommer en ny stormflod, kan det skade 90 pct. af husene langs kysten, svarer han.

Dige og sluse
– Vi har to problemer, vi skal have løst: Der er diget, der skal sikre os mod havet. Men der er også slusen, som skal sikre os imod det vand, der kommer bagfra, fordi det bliver skubbet ind i Noret af stormen. 90 pct. af skaderne kommer bagfra. Det er her, vi skal have mulighed for at lukke slusen, forklarer Peter Kjær-Jepsen.
– Er det stadig løsningen med et dige af mobile klodser, der arbejdes på?
– Nej, det er ikke sikkert, det bliver den løsning. Der bliver nok tale om noget mere permanent, og der kan også blive tale om forskellige løsninger på strækningen. Vi er med i en landsdækkende forening af over 50 digelaug, og der er nogle, der er langt fremme med forskellige løsninger.

Se også