Mand fra Vamdrup skal i fængsel for ulovlig handel med hunde

VAMDRUP: Torsdag faldt der ved Retten i Kolding dom i en langtrukken sag om ulovlig handel med hunde. To mænd blev dømt, hvoraf den ene er fra Vamdrup, som fik en dom på tre måneders ubetinget fængsel og konfiskation af 41.500 kronet, som medtiltalt, mens hovedmanden, der er fra Gram, fik et år og seks måneders ubetinget fængsel og fik konfiskeret 485.000 kroner, samt frakendt retten til erhvervsmæssig handel med hund og opdræt af hunde, skriver Jv.dk fra Retten i Kolding.
Eventuelle erstatningskrav fra eventuelle bedragede købere skal rejses gennem civile sager, bortset fra et enkelt tilfælde, hvor der skal betales erstatning.
Den 57-årige hovedmand fra Gram har anket dommen, mens den 39-årige medtiltalt fra Vamdrup har udbedt sig betænkningstid.
Handlerne er primært foregået på adresser i Kolding, Rødekro, Aabenraa og i Christiansfeld. Det handler om salg 76 hundehvalpe af racen fransk bulldog som værende danske og stueopdrættede, selvom de alle var bragt til Danmark fra Polen. Hovedmanden er tidligere dømt, og har fået fængselsstraf for samme type kriminalitet./seb