Beredskabet var forberedt
BEREDSKAB: TrekantBrand var god forberedt, hvis uheldet skulle være ude under Tour de France.
Derfor var der foruden de normale stationer også oprettet midlertidige brandstationer flere steder. Fx ved kommunens materialegård på Smedegade i Kolding syd (TrekantBrand), Stenderupvej i Agtrup, (TrekantBrand), Mindevej i Hejlsminde. (Fjelstrup frivillige. Brandværn), Toftegaardsvej i Christiansfeld og ved Ny Esbjergvej i Kolding vest, (TrekantBrand station Lunderskov).
Heldigvis blev der ikke akut brug for beredskabet i de perioder, hvor mange veje var spærret på grund af cykelløbet. Dog blev der spottet en ambulance med blå blink på Havnevej i Hejlsminde under afspærringen.
Men da der ikke er officielt oplyst om uheld med personskade anses det, at ambulancen formentligt kørte med hjælp til et sygdomstilfælde.