Kørte under forbud i grøften – med kommunes bil
SJØLUND: En 26-årig mand fra Christiansfeld kørte sent fredag aften (29.07. 22.) i grøften.
Et polititjek afslørede, at manden kørte bil selv om han havde et kørselsforbud, oplyser Sydøstjyllands Politi. Bilen tilhørte ifølge fotos Kolding Kommunes Hjemmepleje.
Manden kørte ad Løkkesvej mellem Taps og Sjølund, som er en sidevej mellem Sjølund Landevej og Åstorpvej, lidt uden for Sjølund. Men da han ville dreje ad Åstorpvej kørte han i grøften. Han slap dog uskadt fra uheldet, men blev anmeldt til politiet.
Den 26-årige mand fra Christiansfeld er nu sigtet for at overtræde kørselsforbuddet.
Seneste: Vedkommende var ifølge jv.dk ansat i Kolding Kommunes hjemmepleje som vikar. Kommunen undersøger nu, hvordan ansættelsen af ham kunne ske på et tidspunkt, hvor vedkommende havde forbud mod at køre bil.