Hans Peter Jepsen passer jobbet som kirkesanger selv om han er 83 år

“Tak for sangen,” siger mange, når de møder Hans Peter. Han hilser altid pænt, selvom han ikke altid kender dem, for de kender ham. Det følger med jobbet som kirkesanger.

Som 83-årig kunne Hans Peter Jepsen mageligt læne sig tilbage, men det er kun hvervet som landmand og postbud, han er pensioneret fra. Hver søndag synger han stadig for både i Hjerndrup Kirke og Tyrstrup Kirke. Som han har gjort siden 1974-75, bortset fra i ferierne, naturligvis.

“Jeg har stadigvæk lyst til at synge,” siger han glad og lettere fløjtende.

“Det kan da godt være, at jeg engang imellem tænker: ‘Aarh…’ Men som helhed, så tager jeg glad på arbejde, og i hvert fald tager jeg glad hjem!”

Hver søndag er speciel

Hans Peter har budt indenfor i sin stue i Christiansfeld. Vejret er varmt, og vi kan se fuglene lande på foderbrættet udenfor vinduet. Hans fingre tripper lidt hen over bordet, men afbrydes snart af et glad smil, da snakken falder på arbejdet som kirkesanger.

Hver søndag møder Hans Peter ind og synger til gudstjenesterne. Også begravelser, bisættelser, bryllupper og plejehjemsgudstjener deltager han i.

“Hvert år til julegudstjenesten, når kirken den er stopfuld, er en god oplevelse. Men hver søndag er speciel.”

Fortjenstmedaljen fra Dronningen

Et andet højdepunkt var, da han modtog Fortjenstmedaljen for 40 års trofast arbejde.

“Det var da en oplevelse,” fortæller han begejstret og ranker ryggen lidt.

“Da jeg fik den, var jeg ovre og sige pænt tak til Dronningen. Jeg var alene med hende. Men jeg tror, hun var lidt træt, for jeg var nummer nogen og 70, der var inde og sige tak. Hun sagde ikke ret meget. Jeg kan huske, at jeg fik besked på, at når hun begyndte at lette hånden, så var det tid til afsked. Men der var lige noget, jeg gerne ville fortælle hende. Så jeg skyndte mig at sige, at jeg kom fra Tyrstrup Kirke og den holder jo genforeningsgudstjeneste d. 10. juli hvert år, og jeg kunne da forestille mig, at Majestæten skulle være med.

‘Ah, det tror jeg nu ikke,’ sagde hun så. Men det var forsøget værd,” griner Hans Peter højlydt og banker fingrene lidt i bordet.

“Ja, jeg møder da mange forskellige folk. I mange forskellige situationer. Det gælder om at gøre sit bedste, også når det er svært,” siger han.

Tager ikke sorgen med hjem fra begravelser

“Der er sommetider nogen, der har spurgt mig, hvordan jeg kan være med til alle de begravelser hele tiden?”

Hans Peter ryster på hovedet, for svaret ligger lige for:

“Jamen, jeg er da ikke med til en begravelse for at være med til den. Jeg er der for at hjælpe folk i en svær situation. Ligesom når jeg i mange år har hjulpet bedemanden.
Der kommer man helt tæt på de pårørende, og det har jeg det fint med.”

For han tager ikke sorgen med hjem.

”Man kan ikke gå og ruge over det, så kan man ikke ha’ sådan et stykke arbejde.”
Kun når det er én, Hans Peter kendte rigtig godt, der skal begraves, går følelserne på stemmen og gør hans job svært.

Han har det ikke fra fremmede

Hans Peters far, Markus Jepsen, var formand for menighedsrådet i Tyrstrup Kirke, og kirken var derfor en del af hverdagen. Samtidig tog hans mor, Else-Marie Bjerregaard Jepsen, kaldet Misse, ofte rundt og besøgte syge på egnen og fungerede også som fødselshjælper.

Hun døde kort inden, Hans Peter startede som kirketjener.

“Jeg har ofte tænkt på, om hun har haft fornemmelsen af, hvad jeg skulle lave senere,” siger Hans Peter, “for jeg var med mor rundt og besøge nogle af de syge. Det synes jeg var helt fint, som ung knejt.”

Landmand og kirkesanger

Som søn af en landmand skulle Hans Peter da også være landmand.

“Sådan var det jo. Man fortsatte i det ens forældre havde arbejdet med. I dag er det jo noget helt andet. Men jeg har senere spekuleret på, om jeg overhovedet skulle have været landmand?”

Kirkesangerjobbet kom lidt ved et tilfælde, fortæller Hans Peter:

“Jeg var i menighedsrådet i Hjerndrup, da Bering skulle indsættes som præst. Han spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at medvirke og bede indgangsbøn og udgangsbøn, for der var jo ingen kirkesanger på det tidspunkt. Det sagde jeg ja til, og så blev jeg hængende.”

Da den tilsvarende stilling i Tyrstrup Kirke blev ledig året efter, søgte han også den.

“Så stod min far af som formand, fordi jeg havde søgt stillingen, for så var han jo inhabil. Men jeg fik stillingen.”

Nåede at blive tjenestemand

“Vi havde landbrug i 15 år i Hjerndrup. Der var ikke meget at gøre med, og alting skulle være større. Vi udvidede da nogle gange, men det ku’ ikk’ blive ved.”

Derfor blev Hans Peter postbud ved siden af både gården og kirkesangerjobbet.

“Jeg var ved posten i 26 år. Først var jeg prøveansat i 2 år, så fastansat, så blev jeg postbud og så overpostbud, og inden der gik så lang tid, blev jeg kontorpakmester. Jeg kunne se bagefter, at jeg var en af de sidste, der avancerede på den måde. Jeg var tjenestemand.”

Gården blev hurtigt afviklet, da han blev fastansat.

Postbud var til begravelse

“Det var ikke altid let at få tingene til at passe sammen,” forklarer Hans Peter.

“Hvis der var en begravelse, hvor jeg havde eftermiddagstur, så kunne jeg lige hente min sættevogn i Fredericia, og så køre den ned til Tyrstrup Kirke – klæde om og gå ind til begravelsen eller bisættelsen – klæde om, når vi var færdige, og køre videre sydpå, eller hvor jeg nu skulle hen og hente pakker.”

En gang gik det nær galt.

“Der kom kontrol på vores biler, så de kunne sidde i København og se, hvor vi kørte. Det var egentlig en betryggelse. Og engang reddede de en, der fik et ildebefindende. Men så skulle jeg jo huske, at når jeg stoppede ind ved Tyrstrup Kirke, så skulle jeg lige melde til centralen, at jeg holdt stille. Det havde jeg glemt en gang. Så da jeg kom ud i bilen, havde der været telefonstorm. Heldigvis havde de ikke nået at sende ambulance ud. De vidste jo, at det ikke var første gang, jeg holdt der.”

– Hvor længe bliver du ved som kirkesanger?

“Jeg har sagt til menighedsrådet: ‘Hvis I ikke synes, jeg gør det godt nok, så må I sige til mig, at nu er det tiden at søge din afsked.’ Men de siger, at det ikke er endnu.”