Historiefolket i Hejls-Hejlsminde klar med program for 2022-23

Efter flere aflysninger i den forgange tid tages der nu fat på et nyt sæsonprogram med spændende emner

 

Det udstillede effekter blev nøje studeret, da  Hejls – Hejlsminde Lokalhistorisk Forening og Arkiv  fjerede 40- årsjubilæum med to velbesøgte arrangementer. (Foto: sebro-press)

HEJLS-HEJLSMINDE: Måtte Hejls-Hejlsminde Lokalhistoriske Forening og Arkiv i den forgangne tid gribe til aflysninger af flere spændende indslag på grund af sygdom med mere, så tages der nu revanche med et spændende program for den kommende tid. Formanden for foreningen, Gunnar Krag Hejls, benyttede foreningens seneste generalforsamling til at præsentere programmet for sæsonen 2022 – 2023.


Der lægges ud med første arrangement torsdag den 10. november med et møde, som bliver holdt i den nyindrettede Sognegården, der er indrettet i den tidligere præstebolig på adressen Hejls Landevej 22. Her vil biskop Marianne Christiansen fra Haderslev Stift fortælle stiftets 100-års jubilæum. Mødet starter kl. 19 og arrangeres i samarbejde med Pastoratrådet.
Og allerede lørdag den 12. november markerer foreningens arkiv, ”Arkivernes Dag”. Her vil der være åbent på arkivet, som findes i forbindelse med foreningens lokaler i Hejls gamle Skole på adressen Hejls Landevej 20.
På dagen vil du for uden at kunne stille spørgsmål til arkiv-folkene om lokalhistoriske forhold også kunne se udstillingen ”Dagligliv i Hejls og Hejlsminde”. Og også møntfundene fra Bygebjerg vil på dagen være i centrum. ”Arkivernes Dag” er i øvrigt landsomfattende med åbne lokalarkiver.
I det nye år tages der fat på aktiviteterne torsdag den 26. januar 2023 kl. 19.30

Med en ”Lokalhistorisk billedaften”. Emnet vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Programmet fortsætter med et arrangement torsdag dem 9.marts 2023. Det sker med et foredrag ved arkitekt Anker Ravn Knudsen fra Rødding. Han vil fortælle om byggeskik og arkitektur i Nordslesvig fra før 1864. Dette møde starter kl. 19.30.

Og sæsonen foreningens aktiviteter slutter i marts 2023 med en udstilling i mødelokalet i Hejls gamle Skole, som fortæller og viser billeder omhandlende husmandssteder i Hejls i årene 1787-1965.

Beretning

Gunnar Krag aflagde beretning for den forløbne periode der desværre var præget af flere aflysninger . (Foto: sebro-press).

Gunnar Krag aflagde på generalforsamlingen også beretning for de aktiviteter, som blev gennemført i perioden, og nævnte blandt andet her et vellykket indslag, hvor cirkusprinsesserne Katja Enoch og søsteren fortalte om Cirkus Dannebrogs historie gennem tre generationer. Og han omtalte også fejringen af foreningens og arkivets 40-års jubilæum med to ens arrangementer, som både var meget vellykkede og velbesøgte.
Det samme om en lokalhistorisk gåtur i Kær Mølle-området, hvor Knud Erik Dinesen fortalte om møllens og grænsens historie. Omkring 40 mennesker sluttede op bag dette indslag, sagde Gunner Krag på generalforsamlingen i beretningen.
Under punktet valg til bestyrelsen var der genvalg over linjen – bortset fra Lis Damgaard som på grund af alder ikke ønskede fortsætte – og til hende lød der en varm tak fra Gunnar Krag for hendes mangeårige indsats for foreningen. Lis Damgaard blev i bestyrelsen afløst af suppleanten, Iver Petersen, Kolding. /sebro.

Se også