Politisk træffetid i Lunderskov
LUNDERSKOV: Så er det Lunderskov Biblioteks tur til at lægge lægger rammer til en times kommunalpolitisk træffetid. Og det sker torsdag aften, den 20. april.
Det handler om et led i en rundgang, hvor borgmesteren og formændene for de politiske udvalg én gang hvert kvartal holder politisk træffetid på et af kommunens biblioteker.
Denne gang er det altså på Lunderskov Bibliotek, Kobbelvænget 2 i Lunderskov, hvor alle er velkomne i træffetiden og det er fra klokken 19 -20. Der serveres kaffe og kage til de fremmødte.
Træffetiden åben for alle, og der skal ikke tilmeldes. Du kan bare møde op med dit eventuelle spørgsmål eller forslag.
Træffetiden giver mulighed for en uformel snak med de politikere, der står i spidsen for byrådets politiske udvalg. Mødet skal bidrage til dialogen mellem politikerne og bl.a. borgere, foreninger, institutioner og virksomheder, lyder det fra kommunen.
Når politikerne stiller op i Lunderskov torsdag aften i Lunderskov er 3. gang. Næste gang bliver på Vamdrup Bibliotek 14. september. Det er meningen, at tilbuddet om politisk træffetid skal evalueres efter 4. gang med henblik på, om det skal fortsætte i 2024 eller ej. /seb