Lars Christiansen tilbage til KIF som sportschef
KOLDING/SPORT: – Det er en klub med mange titler og traditioner som har en stor andel i dansk håndboldhistorie. Samtidig er det en klub der bør høre til i toppen igen – og det er en af grundende til jeg har sagt ja til udfordringen og muligheden, siger Lars Christiansen, tidligere mangeårig landsspiller og i KIF-tophåndbold til Kolding Nyheder.
Årsagen til udtalelsen er, at Lars Christiansen har sagt ja til et top som sportschef i Kolding IF.
– Jeg har jo igennem seks år været en del af klubben som spiller og nu glæder jeg mig til at sidde på den anden side af bordet og skrive et nyt kapitel af KIF Kolding, føjer Lars Christiansen til.
Hans forventninger til jobbet er at klubben hele tiden flytter sig fremad og tør drømme stort – men med respekt for de opgaver der venter:
– Vi skal være en fast del af slutspillet – men ikke kun være tilfreds med at være der, men gøre en forskel på sigt, lyder det fra den nye sportschef.
Han påpeger sine kvalifikationer gennem en fantastisk uddannelse. Først som spiller og derefter i de sidste fire år som sportschef i en af verdens største klubber. Og herom siger han, at det uden tvivl har givet rigtig meget indsigt i, hvordan et sportsligt set-up bør være for at kunne lykkes at skabe de rette rammer for holdet.
Lars Christiansen sluttede sin håndboldkarriere i Kolding i 2012. Han spillede for KIF Kolding fra 1992-1996 samt 2010-2012. /seb