Gitte Kath er kunstner i New York, Korea – og Christiansfeld

– I Christiansfeld har man altid lagt vægt på godt håndværk. Det er enkelt og ikke pyntet, men omhyggeligt. Og sådan har Mona og jeg også fremstillet de tre plakater i anledning af byens 250 års jubilæum, forklarer Gitte Kath.

Den Mona, hun henviser til, er hendes grafiske nabo og partner, Mona Lyngs Jakobsen. Hun er civilingeniør i arkitektur & design og arbejder til daglig som lektor i design og grafisk kommunikation på University College Syd i Kolding. De to har på det seneste udviklet en del opgaver sammen.

– Vi bor kun et par huse fra hinanden. Mona kan alt det, jeg ikke kan. Så når vi kombinerer og har vores ping-pong, så fungerer det og er enormt enkelt for os, siger de to meget forskellige kvinder.

Gitte er som en sprudlende vulkan af idéer, mens Mona med sit nordjyske temperament bidrager med faglig dygtighed og overblik. Gitte kalder hende genial og en uventet appelsin i turbanen.

De har lavet 16 plakater på et år! Nogle gange har de så travlt, at de udveksler prøveprint i vejkrydset.

For Gitte Kath får mange invitationer fra udlandet, og har i 50 år været tilknyttet Teatret Mølle i Haderslev som instruktør, scenograf og laver fortsat plakaterne.

Et murmesterhus på Lysestøbervej

Gitte Kath og hendes mand, billedkunstneren Leif Kath, flyttede til Christiansfeld netop i juni for 50 år siden. Kort efter fødte hun deres første søn, Rune, som netop er fyldt 50 år i sidste uge. To år senere kom Eske, som også blev billedkunstner ligesom forældrene.

Rune derimod ”flygtede” nærmest fra kunsten. Gitte husker, at han 6 år gammel sagde: ”Jeg vil ikke lave kunst.” Og så tog han sin fiskestang og gik ud for at fiske, og senere gik han på jagt i naturen. Han er i dag direktør i Kolding, mens Eske er blevet en anerkendt billedkunstner.

En af hans skulpturer står på Genforeningspladsen.

– Hvorfor blev det netop Christiansfeld, I slog jer ned i?

– Fordi her lå et bedårende murstenshus med en have med små bitte hække og hvide møbler, husker Gitte om sit første indtryk af huset på Lysestøbervej, hvor de stadig bor.
Selv var hun uddannet på kunsthåndværkerskolen i Kolding, hvor hun også har undervist i tyve år. Leif arbejder med malerier. Hans karriere er ligeså imponerende som Gittes. Han udstiller for tiden både i New York og København. Men i starten var det mindre opgaver, de blev betroet:

– Da folk i byen fandt ud af, hvad vi lavede, kom de og spurgte om hjælp til at lave indbydelser og gardiner til enkehuset, og Apoteket bad mig lave nogle små recept-kuverter. Og på den måde blev vi hurtigt sluset ind i byen. Og vi blev meget fascineret af byen, symmetrien og køligheden.

Det enkle

– Hvordan kølighed?

– Stramme linjer og dæmpede farver, supplerer Mona Lyngs og tilføjer om processen med at skabe plakater:

– Når vi begynder at putte ting på, når vi pynter, så stopper vi ofte op og skræller det af igen.
Gitte griber tråden:

– Ja, for når man pynter, så er det jo, fordi man er usikker på fundamentet, konkluderer Gitte deres ping-pong. Hun er meget glad for samarbejdet og tilføjer:

– Når man laver sådan noget her, så har man jo nogle hemmeligheder. Men jeg har ikke det mindste behov for at beskytte mine hemmeligheder overfor Mona.

Simpelt, men gjort med omhu

– Da jeg viste de nye plakater for Käte Thomsen (tidl. formand for Brødremenigheden, red.), sagde jeg netop til hende: Det er fuldstændig simpelt, men det er lavet med omhu.

Så svarede hun: Det er jo lige præcis dét, byen er.

– Ja, jeg havde nær sagt: Hvor lidt kan du nøjes med og alligevel få fortalt det hele? spørger Gitte retorisk ud i sit beskedne arbejdsværelse på 1. sal.

– Det handler om at gøre det enkelt. Det er det, vi begge godt kan li’, selv om der er 35 års forskel på os. Min mand Nikolaj gået i klassen mellem Gittes sønner Rune og Eske, supplerer Mona Lyngs Jakobsen. Hendes svigerfar er byens kendte murer, Gunnar Jakobsen, som altid er i gang med en eller anden reparation i den gamle bydel.

Færdig med teatret og hvad så?

Selv om Gitte Kath startede som kunsthåndværker, så kom hun fra starten for 50 år siden med i Teatret Møllen i Hadereslev. Her var hun teaterinstruktør og scenograf.

– Plakaterne har altid været mit hjørne, og da jeg holdt op med at lave teater for 6-7 år siden, så fik plakaterne lov at fylde det hele, fortæller hun.

– Da jeg sluttede på Møllen efter 43 år, og efter at vi havde lavet styrelsen om, vågnede jeg op klokken fire om morgenen. Det var min fødselsdag, og jeg følte mig som ”Palle alene i verden”. Jeg stod op og gik ned i stuen og tændte for computeren. Og her var der en invitation til at udstille på en soloudstilling i New York! Nå! tænkte jeg.

Så kører vi.

Udstillinger i hele verden

Udstillingerne er accelereret. Gitte Kath har rejst jorden rundt flere gange, fordi hendes plakater bliver udstillet på biennaler og triennaler.

Lige nu har hun plakater på udstillinger i Polen, Korea, Japan og Bolivia, oplyser Mona, som har mere styr på det end kunstneren selv. Mona står for at sende plakaterne ud i de rigtige formater, overholde deadlines osv. Gitte er mere optaget af et gammelt billede på vægen af en kvinde fra Korea, en brud, som hun vil bruge i en plakat.

Den store verden – og lille Christiansfeld

– Når du nu udstiller i hele verden, hvordan synes du så om at bo i en lille by som Christiansfeld?

– Christiansfeld er vores helle. Og fra starten besluttede vi, at vi ville rejse meget ud. Vi ville tage til København og se alt, hvad der var at se. Vi har altid rejst efter udstillinger, taget til biennalen i Venedig, osv.

Men bagefter tager vi ”hjem”, og det er her, vi arbejder, fortæller Gitte Kath.

– Da vi flyttede til byen, var der mange, der sagde til os: Hvorfor i al verden flytter I derud? Det forstod de simpelthen ikke. Og på det tidspunkt kæmpede byen jo også med, om den skulle være en forretningsby. Ja, om den skulle være alt muligt andet end det, den var.
Nogle af de meget dejlige huse forsvandt simpelthen i de år. Det var også grunden til, at Brødremenigheden besluttede, at de ikke ville sælge noget fra. De ville beskytte det.
Men da byen kom på UNESCO, syntes jeg, at man kunne se på folk, at de rettede ryggen.
Det betød noget, at der var nogen udefra, der pegede på byen og sagde: Er I klar over, at I bor i noget, der er helt særligt.

Christiansfeld er enestående. Hele arkitekturen. Husene både udvendig og indvendig.
Vi er også blevet medlemmer af Brødremenigheden, og det er blevet en del af os. Det har været på bedding i mange år, og en dag skrev vi det på en serviet til præsten Jørgen Boytler, fortæller Gitte.

Hun synes, at præsten gør et meget stort arbejde for byen.

– Nogle gange går vi tur på Gudsageren sammen med vores hund Frida. Så siger jeg: Jeg skal ligge her, men du skal ligge helt dernede. Men vi mødes ude ved Eskes skulptur på Genforeningspladsen.

(Mænd og kvinder ligger i hver sin side af Gudsageren. Og mandesiden er ikke fyldt op endnu, mens kvinderne nu begraves i det nye område mod syd, red.)

Der er det, man skal bruge til daglig

Mona Lyngs Jakobsen sætter også pris på at bo i Christiansfeld, selv om hun kommer nordfra.

– Der er det, man skal bruge til hverdagen, og så kan man både invitere folk på café og få en fin gave med fra byen. Jeg synes også, at institutionerne er gode til at bruge dét, at det er en særlig by. Mine børn har lært rigtig meget om historien bare i børnehaven.

Gitte griber tråden og udvider det med det daglige liv:

– Ja alt, hvad der ligger her, er egentlig dagligt liv. Og det synes jeg er meget smukt.

Håndværket

– Når man læser om Christiansfeld, så forstår man, at håndværket ligger meget højt. Det har altid haft stor betydning i Christiansfeld. Det at være en omsorgsfuld håndværker.
Man var jo en selvforsynende by engang. Der var smedearbejde, vævearbejde, tømrerarbejde…

De lavede alt. Selv parykker. Og da de blev umoderne, lavede man honningkager.
Og byen er fyldt med sådan nogle historier.

Når vi laver plakater, så får vi lov at gå ind i ”skatkammeret” og se de gamle ting. Husk på, at tingene jo ikke er blevet arkiveret før, de er blot blevet skubbet ind på et loft. Og nu begynder man at rede det ud.

Et skatkammer

– For os er det et skatkammer at se de gamle ting. Det er både skrifter og farver. Der ligger hundredvis af håndindbundne sangbøger i alle mulige vidunderlige farver, som de har siddet med i pigeskolen, drengeskole og kirken.

Alt, hvad der er på plakaterne, er noget, vi har haft i hænderne. Det er ægte og ikke fundet på nettet. Det er tegninger, stik og det er de originale musikinstrumenter, der er fotograferet.
Og det er meget forskelligt fra, hvad der ellers laves af den slags. Det er vigtigt, at der er tid.
Da de fældede træerne på kirkepladsen, syntes jeg, at det var frygteligt. Men Ilse Søgaard, som var den tidligere forstander i byen, sagde bare: ”Der var nogen, der plantede træerne til os, og nu planter vi nogen til de næste.”

Og det er da også rigtigt. Måske kommer vi ikke til at opleve, at træerne bliver kæmpestore.

Men vi er med undervejs.

– Så byen er et godt sted at være kunstner…?

– Ja, vi synes, det er et skatkammer. Og det behøver ikke være de gamle ting, det er lige så meget inspirationen ved at være her.

 

Gitte Kaths CV fylder adskillige sider:

• Født 1948, uddannet på Designskolen Kolding 1968-1972.
• Siden 1974 har hun været ekstremt produktiv som instruktør, dramaturg, scene-, kostume- og grafisk designer for Teatret Møllen, Haderslev, i teaterstykker for børn og voksne.
• Fra 1978 til 1996 arbejdede hun som timelærer på Kolding Designskole.
• Udover teaterplakaterne har hun lavet plakater for:
  Fellini 1920-2020, Missouri, USA 2020, Zero Corruption The International Triennial of Eco-Poster, Rusland 2020, Posters Without Boarders, USA 2019, Human+ Communiy Gwangju Design Biennale 2019, Korea. Ogaki Matsuri Festival 2016,2017, Japan, 2018, FOOTB-ALL-MIX, 2018, Brasilien, Posters Without Borders 2015, 2017, 2019, USA, Ceremoni Paper 2017, Kina, Women´s Rights Are Human Rights, USA 2017 til Umberto Eco 2017, Speak Up Poster, 2017, Mexico, Celebrate the City, Paris 2016, du Fête Graphisme 2016, Metamorphosis af Franz Kafka, Mexico 2016, Beyond, Taipei 2016, Taiwan, foruden soloudstillinger.
• Fejrede 40 år med teater og plakater i 2018, Kunstmuseet Brundlund Slot, Åbenrå, Nationalmuseet 2017, La Pax, Bolivia. Women’s Eyes, Farglory Museum 2017, Taipei, Taiwan, Colorado International Invitational Poster Exhibition, Fort Collins, USA 2016, Yeh Art Gallery, Queens, New York City, NY, USA, Springfield University, Missouri, 2016, USA, Dansk Plakatmuseum, Aarhus, 2016.
• Gitte Kath er medlem af juryen ved: Center for Kunst, Arkitektur og Design ved Universitetet i Guadalajara 2023. The International Triennial of Stage Poster-Sofia, 2022, The C-IDEA design award 2020 Udgaven af Chaumont International 2020 Ryszard Kaja Award, Bienal del Cartel Bolivia 2020, C-IDEA Design Award, Taiwan, Colorado, 2020, USA 2017 Fadjr International Theatre Festival, Iran 2016, Taipei International Design Award 2015, Taiwan International Graphic Design Award 2015, Plakat Biennale i Bolivia 2015, Colorado International Invitational Poster Exhibition 2013, Aarhus International Poster Show 2012, (Plakat Biennale), 201 La1hti International plakatbiennale i México 2006.
• Optaget i Den Blå Bog 2010.
• Hjemmeside: www.gittekath.dk