Ukrudtsbrænder årsag til brand

Her gør en brandmand fra TrekantBrand slagerne klar til at slukke branden i busken og hindre den i at brede sig til huset. (Foto: Blume-press)

VAMDRUP: TrekantBrand Station Vamdrup måtte lørdag aften kl. 19.32 rykke ud til en brand på adressen Trelle Ager 66 i Vamdrup. Der var gået ild i en busk, hvorfra ilden truede med at brede sig til et hus. Brandvæsnet hindrede dog ilden i at brede sig til huset.

Igen var uforsigtig brug af en ukrudtsbrænder årsagen til, at busken blev antændt. Husets beboer, som havde brugt ukrudtsbrænderen, er nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Den “lille brand” gav i øvrigt anledning til megen hyl og blå blink på veje og stræder i området, idet også køretøjer og mandskab fra TrekantBrand i Lunderskov blev kaldt til assistance og kom blæsende også til stedet, men ved deres ankomsten var alt for længst kommet under kontrol. /bro

Se også