Solcelleanlæg et skridt videre

Et anlæg kan dog tidligst stå klar i 2025.

Deltagerne i mødet i Andst Forsamlingshus tog godt imod planerne om at få et stort solcelleanlæg som nabo. 

Af Svend Erik Brodersen
journalist (DJ)

VAMDRUP/ANDST:  Tankerne om at etablere et nyt kæmpe solcelleanlæg fra Andst og ind over Kolding Kommune til Vamdrup-området er kommet et skridt videre realisering. På et velbesøgt borgermøde forleden i Andst blev der nikket ja til planen.

Vi har tidligere her i avisen skrevet om planen, der handler om at anlægge en 500 hektar stor solcellepark i området mellem Andst og Vamdrup.
Det var virksomheden Better Energy, der havde inviteret til informationsmødet, som blev holdt i forsamlingshuset i Andst. Og ifølge Netavisen ”Mig og Vejen ” forholdt kritikere af planen sig ret tavse.

Solcelleanlægget tænkes anlagt på begge sider af  den kommende motorvej på strækningen mellem Andst og Vamdrup. 

De cirka 350 hektar af arealet, hvorpå solcelle tænkes anlagt ligger her i Vejen Kommune, mens resten ligger vest for Vamdrup i Kolding Kommune. Som tidligere omtalt har der allerede været ret intense forundersøgelser med henblik på erhvervelse af arealer til anlægget.
Better Energy tilbyder at købe arealerne til en favorabel pris for sælgerne, og det falder tilsyneladende i god jord hos de fleste af sælgerne.
En stor del af jorden ligger i området, hvor den kommende midtjyske motorvej er udstukket, så et salg til solceller kan måske få folk der ud af uvisheden, og betyde at de kan komme videre.

Intet afgjort endnu
Der skal nu skabes yderligere kontakt til eventuelle sælgerne af jord til anlægget, og det kan betyde nye ideer der kan flytte grænsen for solcelleparken, så området kan blive større – eller må ske mindre.
Hvis projektet bliver til noget, vil det dog tidligst stå klart i 2025, lød det fra udviklingsdirektør Anders Nielsen fra Better Energy på mødet i Andst. / sebro.

Se også