Kongsbjergskolen i Lunderskov fejrer 50 år
Det fejres med en tidsrejse-emneuge og en fødselsdagsfest torsdag.
Kongsbjergskolen i Lunderskov fylder rundt i år, 50 år.
Det fejrer elever og lærere med en emneuge.
Her er det normale skema med faste timer brudt op, og eleverne er organiseret i hold på tværs af afdelinger.
Der arbejdes med forskellige værksteder f.eks. lokalhistorie, mad, mode, musik, lege, legetøj, skole og naturfag. Alle værksteder er en slags ”tidsrejse”. F.eks. hvordan har det været at gå i skole de seneste 50 år.
Torsdag den 26. september har skolen fødselsdagsfejring for elever og forældre på skolen mellem kl. 17-19.