Lunderskov Y´s Mens Club har skiftet præsidie

LUNDERSKOV: Lunderskov Y’s Mens Club har skiftet præsidium for 2025-2026. Det blev fejret med en festmiddag, kombineret med nåleskift.
Ved lejligheden blev der også valgt ny præsident. Asbjørn Kristensen har afløst Karen Hansen på posten.
Præsidiet for 2025/26 består nu af Asbjørn Kristensen – nyvalgt præsident, Christian Stensgård – nyvalgt vicepræsident, samt Edvard Nielsen der fortsætter som skatmester og Poul Jakob Kragh der også fortsætter, som sekretær.
Klubben kan se tilbage på et godt og vellykket år. Klubbens hovedattraktion er de kendte og populære loppemarkeder på Loppegården på Rolykkevej. De har været velbesøgt med stor købelyst hos de besøgende, og det har afkastet pæne overskud, som ubeskåret er gået til velgørende sociale formål i lokalområdet. /sebro