Politikere afviste protester imod landzonetilladelse

HØJRUP/LUNDERSKOV: Kolding Kommune har modtaget 22 indsigelser af 42 mulige fra naboer og andre beboere i området mod en ansøgning om zonetilladelse. Men det hjalp ikke. Udvalget for Plan og Teknik godkendte alligevel ansøgningen.
Ansøgningen åbner mulighed for, at der kan etableres autohandel med brugte biler fra ejendommen Højtoften 1 i landsbyen Højrup.
De 22 naboer og andre bosiddende i Højrup-området gjorde skriftlig indsigelse i forbindelse med en nabohøring.
De mener, at projektet med en autohandel på adressen er uforeneligt med områdets karakter og anvendelse samt udvikling, og at det vil få uheldig visuel påvirkning, samt medføre miljørisiko og brandrisiko og påføre området problematiske trafikforhold, støj og medføre skade på ejendomspriser i området.
Men det prellede bare af på politikerne i udvalget.
Virksomheden, som nu kan slå sig ned i Højrup, agter at sælge brugte biler primært til eksport fra eksisterende bygninger på adressen Højtoften 2 samt etablere en parkeringsplads på stedet.
I sagen oplyses, at der kræves landszonetilladelsen, fordi bygningerne – en tidligere fabrikshal – er på over 250 kvadratmeter.
Ansøgeren har i øvrigt oplyst, at vedkommende akter at købe brugte personbiler og tage billeder af dem og derefter sætte dem til salg. Primært til eksport til udenlandske kunder.
Bilerne vil, ligeledes i følge oplysninger fra ejeren, primært blive oplagret inde i bygningen, men skulle der