Kvinde sigtet for blandt andet forsætlig brandstiftelse
VAMDRUP: Natten til i dag, tirsdag den 17. 02.26 klokken 17.02.26 og klokken 02.11, blev henholdsvis akutbilen fra Vamdrup og en ambulance fra Kolding og TrekantBrand station Vamdrup kaldt ud til adressen Nørregade 17 i Vamdrup Midtby.
Officielt er hændelsen indtil videre kun meldt som en “en mindre brand”. Yderligere oplysninger foreligger ikke her til formiddag klokken 09.45. Kommer der nyt i sagen følger Netavisen op.
Nyt om sagen
Men nu er der nyt i sagen. Sydøstjyllands Politi oplyser, at natten til tirsdag blev brandvæsen og politi kaldt ud til en lille brand i en lejlighed på Nørregade i Vamdrup. Flammerne stammede fra et badeværelse. Her havde en person sat ild til en mindre bunke tøj.
Der kom åbenbart ingen mennesker til skade ved hændelsen.
Politiet kom frem sammen med brandvæsenet, og ilden blev hurtigt slukket. Desuden var der en overbo til stede, som reagerede på at have hørt larm fra lejligheden.
Grundlovsforhør
Her tirsdag middag bliver en 18-årig kvinde fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 18-årige kvinde er sigtet for flere forhold vedrørende brandstiftelse, heriblandt forsætlig brandstiftelse. Og denne sag kobles nu sammen nattens hændelser i ejendommen, Nørregade 17 i Vamdrup. /seb
Journalist (medl. af Dansk Journalistforbund). Ansat i bl.a. Jysk Telefons lnformation. Jydske Tidende, Kolding Folkeblad, lokalredaktør i Vamdrup, forsideredaktør, informationschef i DSB, ansv.hav. redaktør på tidsskriftet Brandvæsen (FKBDBI). Pensioneret, men fortsat aktiv som lokal journalist for Fællesavisen for Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Har skrevet bogen "Kolding Sydbaner 1911-1948. Historien om banerne i "De otte Sogne". Bor i Vamdrup og Hejlsminde. Sign.: S-bro, sebro og bro.