Et hotel med en speciel historie og atmosfære

Da Brødremenigheden havde fået tilladelse af Kong Christian den 7. til at opføre fristaden Christiansfeld i 1773, gik man straks i gang med at bygge et ’Gasthof’ – en gæstgivergård, så håndværkere og andre kunne bo dér, mens de oprettede byen.

Allerede i 1776-78 udvidede man ’Gasthof’et’ og igen i 1792-93.

Kongevejen
Kongen havde i 1838 besluttet, at der skulle anlægges en ”chaussé” (hovedvej) fra Kolding til Eidetstedt i Sydslesvig. Af oberst v. Prangens indstilling til den kgl. regering for hertugdømmet Slesvig fremgår, at ”Byen Christiansfeld foreslog, at vejen ikke skulle føres forbi byen som den gamle såkaldte Kongevej, men gennem selve byen, hvortil fællesskabet (dvs. Brødremenigheden) lover at nedrive de bygninger, der står i vejen.” (Kilde: ” Forschungs-gruppe Meilensteine e.V.”)
Derved kom chausséen til at gå ad Kongensgade – lige forbi hotellet, – og gasthof’et blev derefter drevet som hotel for de vejfarende.
Trafikken foregik med hestevogne, og derfor var der brug for Kgl. Privilegerede kroer langs hovedvejen. Den Gamle Grænsekro ligger stadig nord for Christiansfeld. Men mange valgte at fortsætte ind i den nye mønsterby og overnatte på Brødremenighedens Hotel.

Hotellet blev forkortet
Da automobiler afløste hestevogne, blev der indrettet en benzinstation i hotellets gård og her var også holdeplads for rutebiler, som det ses på et af Madsen Ohlsens stemningsfyldte malerier. Og i 1938 var trafikken blevet så omfattende, at man forkortede hotellet med 2,5 meter! Hjørnet blev skåret af, og der blev opsat en marmortavle i den skråtskårne gavl, hvor kendte besøgende blev nævnt, bl.a. Frederik VI, Gustav IV af Sverige, Kong Carl Johan XIIII (Bernadotte) af Sverige, Christian XIII, Frederik VII og Prins Friedrich Karl af Preussen, som var hærfører, da Slesvig blev erobret i 1864. Siden kunne man bl.a. have tilføjet Dronning Margrethe, Kong Frederik X og Sveriges dronning.

Den ukendte prins
Men der er en ”kongelig”, som ikke er nævnt. Det er Kong Frederik VI’s ”uægte” søn William Christian.
Kongens ekstra kone ”til venstre hånd”, oberstinde Dannemand, blev i 1816 sendt på et diskret ophold på hotellet i Christiansfeld, hvor hun fødte deres søn. Efter en kort barselsperiode vendte hun tilbage til København, hvor hun havde tre andre børn med kongen. Kongesønnen voksede op i Søstrehuset med en sød plejemor og gik på byens skole. Kongen besøgte skolen, uden at det blev nævnt, at en af eleverne var hans søn. Men Kongen blev bevæget, da skoleinspektøren kaldte ham for ”en god far”.
Kongesønnen Christian Dannemand Andersen blev senere involveret i slesvigernes krig for at rive landsdelen løs fra kongemagten i 1848-50. Da de tabte krigen, valgte Christian at flytte til Berlin. Han vendte tilbage, da slesvigerne sammen med preusserne i 1864 indtog Sønderjylland. Men han døde dog samme år af et hjerteanfald – kun 48 år.
I 2016 mødtes næsten 100 af kongesønnens Dannemand-slægt på hotellet for at mindes 200 året for deres stamfars fødsel samme sted.

Korsriddere i Æ Kælder
En af hotellets forpagtere, Sigfred Stricker, var så dygtig, at hotellet i en periode skiftede navn til Strickers Hotel. Det var også i hans tid, at en Johanitter-loge mødtes i hotellets kælder. Johanitterne var korsriddere omkring år 1100 og ville befri Jerusalem fra muslimerne. Johanitterne slog sig ned på Malta og kaldes derfor også Malteserridderne. De oprettede også hospitaler og blev en velgørende orden.

Kongen var her
Kong Frederik IX boede her engang, uden at byen vidste om det. Chaufføren parkerede diskret Kongebilen i gården, og kongen bad ham skaffe nogle honningkager. Chaufføren sendte en dreng til bageren på den anden side af gaden og lovede ham en krone, hvis han ville gå op på 1. sal med kagerne. Da drengen kom ned, forhørte chaufføren ham, om han havde afleveret kagerne personligt. Drengen var lidt i tvivl, for: ”Det var en mærkelig mand, der åbnede døren. Han havde bar overkrop og tatoveringer som en sømand,” forklarede drengen. ”Det er da Kongen! Men du må ikke sige det til nogen, før vi er rejst!” hviskede chaufføren og stak drengen en krone.

Kongelige værelser
Indtil byfornyelsen gik i gang omkring år 2000, forfaldt hotellet ligesom byen. Der var ikke råd til vedligeholdelse. En gæst fortalte humoristisk, at han selv måtte fjerne spindelvævet fra sengen i det sjældent udlejede værelse, han boede på. Men heldigvis blev hotellet så renoveret for millioner af kroner og fremstår nu smukt og velholdt.
På 1. sal kan man nu overnatte i moderne værelser, som er opkaldt efter de kongelige, der engang boede her, og som er nævnt på mindetavlen på gavlen. Her findes også et Våbenstilstands-værelse, hvor man forhandlede fred efter en krigs afslutning.

Dronningens maleri?
Dronning Margrethe og hendes søstre, prinsesse Benedikte og Anne Marie, boede engang på hotellet sammen med forældrene Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. Da byen fejrede optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste, var Dronningen æresgæst, og kommunen havde brugt en tegning som logo for fejringen, som Dronning Margrethe angiveligt havde tegnet som 14-årig under kongefamiliens ophold på Brødremenighedens Hotel.
Da borgmesteren fortalte publikum om akvarellen, udbrød Dronningen spontant, at hun ikke havde tegnet akvarellen. Og i befippelse glemte borgmesteren, hvordan man tiltaler majestæten:
”Hva’ siger du?” udbrød han, og fortsatte: ”Den, den, den historie…Den hænger faktisk nede på hotellet! Er det ikke dig?”
Dronningen nægtede fortsat, mens borgmesteren sikkert sendte en tanke til sine pr-folk.
Dronningen morede sig kongeligt med alt folket og tog episoden humoristisk.

Handelshuset Spielwerk
Her i kælderen under hotellet startede også byens fælles handelshus. Da Brødremenigheden oprettede byen, aftalte man, at hotelværten Kramer – ved siden af driften – skulle drive handelsvirksomhed. Menigheden have jo gode forbindelser til Europa samt fjerne eksotiske lande, hvorfra der f.eks. kunne importeres tobak og krydderier. Men Kramer kunne ikke få tid til at passe handlen ved siden af hotellet. De første år satsede han især på saltede flæskevarer, men det endte med underskud.
I stedet fik man fat i en købmand Spielwerk fra Altona ved Hamburg. Han fik det som sin eneste opgave at drive handel, og det var han fantastisk god til. Så god, at hans årsløn allerede et par år senere blev hævet fra 350 til 550 Currant Mark fremgår det af de gamle regnskaber. Handelsvirksomheden kom også til at bære hans navn, selv om den var en fællesvirksomhed. Handelshuset kom til at ligge på hjørnet overfor hotellet i en ny bygning fra 1778. I et baghus indrettede man tobaksfabrik. I 1853 byggede man huset ved siden af og indrettede det til cigarfabrik.
I dag er der modebutik Amanda-m i Spielwerks hus. Og i den gamle cigarfabrik drives blomsterbutikken Anemonen.
Henri.