Spildevand vander blomsterne

LUNDESKOV: I Lunderskov er man i fuld gang med et unikt projekt, som skaber både forskønnelse og klimaforbedring i ét hug.

Det sker i forbindelse med den tidligere omtalte igangværende renovering og forskønnelse af området ved byens banegård.
Og projektet samler stor opmærksomhed fra fagfolk. Torsdag i sidste uge var omkring femten interesserede inviteret til at se projektet og høre nærmere om det. Det var fagfolk fra nabokommuner, spildevandsselskaber, private entreprenører med flere.
Avisen kikkede lidt med, men det, der blev vist og fortalt, var for fagfolk!
Det handler primært om at udnytte overfladevandet fra et nyt separeret kloaksystem, så det, samtidig med at det løber gennem området, også forsyner nye planter og træer med vand.
Manden bag systemet kalder det for ”Skovfogedens Bytræer”. Han hedder Christian Mattle og driver et firma under samme navn, som har specialiseret inden for området. Han var selv tilstede i Lunderskov for at fortælle om plantebede og deres håndtering. Det samme var også manden, der står bag hele forskønnelsen i Lunderskov – også i byens hovedgade, landskabsarkitekt ved Kolding Kommune, Thomas D. Thinghuus.
Endvidere var også Vibeke Gregersen fra det rådgivende ingeniørfirma MOE på det samlede projekt til stede for at fortælle og besvare spørgsmål. Også Forsyningsselskabet BlueKolding, og det udførende entreprenørfirma, Henning Have, var repræsenteret.
/bro

 

Se også