Johan flytter fra have med 200 fuchsiaer

Huset i Skomagergade 6 i Sjølund er sat til salg. En have med over 200 fuchsia-planter skal afvikles. Johan Hjelm holder åbent hus i haven i slutningen af august og begyndelsen af september.

Det er ikke uden vemod, at Johan Hjelm sammen med sin hustru har truffet denne beslutning.

”Men jeg fylder 80 år den 1. marts næste år, dagen efter kan vi fejre 60 års bryllupsdag, og min kone er fyldt 80. Så der er ved at være tid,” fortæller Johan.

Johan bruger 70 procent af sin tid om sommeren i haven og har været medlem af Haveforeningen siden 1978. Interessen kommer ikke fra nogen fremmed, da Johans far også var meget haveinteresseret. ”Det er en familiesvaghed,” siger Johan. ”Og far faldt endda om i sin have en dag i november med sin spade i hånden for omkring 40 år siden.”

Fuchsia-interessen

Efter et besøg i Geografisk Have i Kolding i 1992 begyndte Johans store interesse for fuchsia. Han blev senere medlem af en kaffeklub i Kolding, der udviklede sig til en Fuchsia-klub, der endnu senere blev underlagt Dansk Fuchsia Forening.

”Fuchsia-planterne har hver især nogle fantastiske farver og mønstre,” fortæller Johan, mens han viser nogle af sine planter frem. Det er dog en plante, der skal tages ind om vinteren, så det er et temmeligt stort arbejde at få dem båret eller kørt ind i drivhuset til vinter. Særligt når man har over 200 planter. På et tidspunkt havde Johan endda over 400 forskellige planter i sin have.

Drivhuset skal varmes op om vinteren, så det er frostfrit. ”I de milde vintre er det dog nok med nogle stearinlys i hver ende af drivhuset,” siger Johan.

Udstilling i Kolding

”I 2000 var jeg sammen med klubben med til at lave en fuchsia-udstilling i Geografisk Have i Kolding, hvor vi havde 1500 – 2000 planter med. Udstillingen blev gentaget to gange i de følgende år med stor succes. Publikumstallet til haven steg med over 30 procent et år i den uge, udstillingen varede. Klubben fik lov til at sælge stiklinger og blomster i forbindelse med udstillingen, og de tjente et af årene 33.000 kr. til klubben.

Interessen har også ført Johan og hans kone til Holland og Belgien, idet Belgien har Europas største fuchsiagartneri.

Johan og hans kone har boet i huset i Skomagergade 6 siden 1974. Johan byggede huset sammen med sin nevø. Her har de haft deres base med få udenlandsrejser gennem årene, og så har det mest været rejser til steder med fuchsia.

Johan fremviser stolt ”afkom” fra planter tilbage til 1992. De står bl.a. på rad og række i hans indkørsel. Også i haven er der et væld af fuchsiaplanter og så en ret stort magnoliatræ.

Udlært slagter

Johan blev udlært slagter i 1961. Han ville egentlig have været kok, men skæbnen ville det anderledes. Moren arbejdede i en slagterforretning i Christiansfeld, og en dag kom hun hjem og fortalte, at man gerne ville have Johan som læredreng i forretningen.

”Min far sagde, at et sådant tilbud kunne man ikke sige nej til – og jeg har ikke fortrudt, at jeg fulgte hans råd,” fortæller Johan.

I sin læretid var han de første to år på Teknisk Skole i en afdeling i Christiansfeld, der lå tæt på boghandelen. De sidste to år skulle han på skole i Haderslev.

”Slagterforretningen var den gang et stort sted med to svende, to læredrenge og så mester. Om mandagen slagtede vi 10-12 grise og om tirsdagen 2-3 kreaturer,” fortæller han.

Arbejdsforløb

Johan har efterfølgende haft et meget afvekslende arbejdsliv. Han har arbejdet på slagteri. Som ansat ved FDB har han været med til at åbne brugser med slagterafdelinger. I 1970 blev han ansat ved en nyåbnet Spar-forretning i Christiansfeld, hvor han var slagtermester indtil 1977. Da bestyreren stoppede, valgte Johan også at stoppe på trods af opfordringer til at blive.

”Nye koste fejer nok bedst,” siger han. Johan var kortvarigt i et supermaked i Kolding og i Sdr. Bjert Brugs, indtil han i 1980 kom tilbage til Kolding Slagteri. Her var han med i et projekt, hvor mennesker skulle hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet. ”De skulle støttes og lære det helt basale. Også at kunne møde op på arbejdet til tiden,” fortæller Johan. Han husker specielt én, der ikke var særligt gode venner med sit vækkeur.

Efter et par år blev Johan tilbudt teknikeruddannelsen. På det tidspunkt havde USA nemlig accepteret teknikerkontrol af grise i stedet for dyrlægekontrol.

Johan var lidt tøvende overfor tilbuddet. ”Jeg havde jo kun gået i skole i syv år,” fortæller han, men lod sig til sidst overtale.

Kurset foregik på Landbohøjskolen i Roskilde og varede et halvt år. Det var et svært kursus, og Johan ved at give op undervejs. Man skulle sige ”De” til dyrlægerne, der ind i mellem kunne være lidt barske overfor eleverne. De havde bl.a. sygdomslære omkring grisen og grisens anatomi.

Johan blev i de efterfølgende år ansat som tekniker ved Vojens Slagteri, slagteriet i Blans og Kolding Kreaturslagteri og tilsidst et mindre privat slagteri mellem Vejle og Vingsted. Han forlod arbejdsmarkedet i 2007. Ihvertfald delvist.

Han har fortsat haft lidt arbejde på privat basis. ”Det giver noget socialt at holde sig igang, og så elsker jeg at arbejde med kød,” fortæller Johan og tilføjer, ”Jeg har aldrig haft gener efter mine mange år som slagter og føler mig ikke nedslidt.”

En stor familie

Johan kommer ud af en søskendeflok på ni, hvor tre stadig bor i Christiansfeld.
Han har tre børn, der er 63, 66 og 69 år, ti børnebørn og ni oldebørn.

”Vi var 38 til min kones 80 års fødselsdag, hvor kun de nærmeste var inviteret,” smiler Johan.
En søn og en datter bor i Sjølund og en anden søn omkring Randers. Han er også slagter. Datteren er udlært inden for delikatesse, men arbejder nu i psykiatrien. Sønnen i Sjølund har en ejendom med gårdbutik.

Johan og hustruen vil gerne flytte til Christiansfeld i en ældre- og handicapvenlig bolig. Men først skal huset lige sælges og planterne i haven forhåbentlig videre til andre fuchsia- og haveinteresserede.

Derfor holder Johan et slags åbent hus i haven i den sidste weekend i august og den første weekend i september.

Og det er ikke uden vemod, fortæller Johan, der også kan være lidt bekymret over al den ”fritid”, han får, når han ikke længere har sin have og sine planter at gå op i. Men det er ved at være tid til næste skridt, kan jeg forstå på ham.