Støj og møg ved Danish Agro
LÆSERBREV: Det er sjældent, der gives roser i politik, men jeg ønsker virkelig at takke Jørn Chemnitz (SF), formand i Miljø-, Klima- og Naturudvalget, næstformand Filip Bladt (Socialdemokraterne) og de øvrige udvalgsmedlemmer for deres “tavse“ input til sagen om Danish Agro i Sjølund.
På trods af min klare anmodning om at få denne sag på dagsordenen som et beslutningspunkt om det videre forløb. Så undlod formandskabet at sørge for dette.
Herudover var der næsten total tavshed fra medlemmerne i udvalget, og helt præcist kan jeg ikke referere, hvad nogle andre har sagt på udvalgsmødet.
Der måtte “kæmpes“ for at få en resolution, på trods af at sagsfremstillingen viste overtrædelse af støj, samt en ulovlig tilladelse, der ikke var trukket tilbage fra Kommunens side.
Redegørelsen var virkelig gennemgribende og tog meget tid – godt arbejde. Men resulterede også i, at tiden “skred“, og det virkede, som om tiden var vigtigere end sagen.
Men “tak“ for tavsheden og engagement.
Molle Lykke Nielsen
Medlem af Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget,
Dansk Folkeparti
Mosegyde 11,
6094 Hejls